1.778
redigeringer
Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Nationalhaverne i Aarhus
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref> | Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref> | ||
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for | Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref> | ||
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | ||
Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]]. | Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]]. | ||
Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen. | Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen. | ||
=== Fællesskabet omkring udstykningerne === | === Fællesskabet omkring udstykningerne === | ||