Anonym

Boligforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Boligforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 23. jan. 2024, 15:05

1 byte fjernet ,  23. januar 2024
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Boligforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret historisk oversigt over byens mange boligforeninger.  
'''Boligforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret historisk oversigt over byens mange boligforeninger.  


I begyndelsen af det 20. århundrede betød den voksende urbanisering og boligmangel i industrialiserede byområder at der opstod et behov for yderligere engangement på boligfronten. Der dannedes såkaldte boligforeninger der kunne afhjælpe boligsituationen ved hjælp af udlejning af huse og lejligheder. Boligforeningerne blev dermed en vigtig del af den danske velfærdsmodel og spillede en afgørende rolle i at give arbejderklassen adgang til rimelig og sikker bolig. Ofte finansieredes boligforeningerne igennem medlemmernes indskud og lån, og ofte med støtte fra staten.
I begyndelsen af det 20. århundrede betød den voksende urbanisering og boligmangel i industrialiserede byområder at der opstod et behov for yderligere engagement på boligfronten. Der dannedes såkaldte boligforeninger der kunne afhjælpe boligsituationen ved hjælp af udlejning af huse og lejligheder. Boligforeningerne blev dermed en vigtig del af den danske velfærdsmodel og spillede en afgørende rolle i at give arbejderklassen adgang til rimelig og sikker bolig. Ofte finansieredes boligforeningerne igennem medlemmernes indskud og lån, og ofte med støtte fra staten.


Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne igen frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri. Det var denne lovgivning som dannede grundlag for stiftelsen af mange boligforeninger, og i Aarhus så blandt andet [[Boligforeningen Ringgården]] dagens lys i 1940, efter allerede at have haft sin første generalforsamling tilbage i september 1938.
Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne igen frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri. Det var denne lovgivning som dannede grundlag for stiftelsen af mange boligforeninger, og i Aarhus så blandt andet [[Boligforeningen Ringgården]] dagens lys i 1940, efter allerede at have haft sin første generalforsamling tilbage i september 1938.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/90592"