Marius Geertsen (1863-1931): Forskelle mellem versioner

Forældre: vagtmester og børstenbinder [[Hans Peter Geertsen]] og hustru Kirsten Inger Andersdatter. Bror til kostefabrikant [[Erhard Geertsen]].

Gift 1. gang 26. marts 1886 i Aarhus med Theodora Margrethe Howisch, født 21. september 1861 i Fredericia, datter af maler og sergent Theodor Nicolaj Howisch og hustru Lauretzia Dorthea Andersen.  

Gift 2. gang 21. januar 1915 i København med Petrea Isakine Frisine Rygaard, født 22. februar 1883 i Aarhus, død 2. marts 1956 i Aarhus, datter af blikkenslagermester Andreas Helmeus Rygaard og hustru Dagmar Jørgine Josephine Dahl.  

Geertsen stod i lære hos den kendte aarhusbogtrykker [[Sophus Carl Adolph Backhausen (1850-1910)|Backhausen]] 1877-82. Efter at være blevet svend arbejdede han i forskellige byer, bl.a. var han en overgang beskæftiget i København. Da han vendte tilbage til Aarhus, fik han arbejde hos bogtrykker [[Theodor Valdemar Thrue|Theodor Thrue]]. Han etablerede sig i 1888 som selvstændig bogtrykker som specialist i farvetryk. Han gjorde et stort arbejde inden for sit fag både rent faglig og organisationsmæssigt. Han var selvskreven til at blive medlem af bestyrelsen for den i 1890 nystiftede [[Aarhus Bog- og Stentrykkerforening]], der var provinsens ældste bogtrykkerforening, og til i 1893 at blive dens formand, hvilket han var til sin død 1931. Han var denne forenings bærende kraft, og flere gange sad han i Dansk Provinsbogtrykkerforenings bestyrelse, hvor han både har været sekretær og næstformand. Han var meget virksom inden for den tekniske undervisning og var lærer på [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Teknisk Skole]] 1894-96.

Men også på anden måde var Geertsen håndværkerstanden en god mand. Han var medlem af [[Aarhus Håndværkerforening]]s bestyrelse 1903-31, formand for [[Aarhus Arbejdsgiverforening]] og medstifter af [[Købmands- og Håndværkerbanken]]. Han har stiftet og udgivet »Håndværkerbladet«, som han selv redigerede 1906-17, og som senere blev medlemsblad for [[Håndværkets Fællesrepræsentation]]. Endelig var han formand for Dansk Arbejdes Århus-afdeling og dens hovedforening. Som utrættelig forkæmper for dansk håndværk udkastede han tanken om oprettelse af købestævnet i Fredericia. Som særlig optaget af håndværkets historie viede han Købstadmuseet [[Den Gamle By]] overordentlig stor interesse. Han sad i dets bestyrelse, og det var ham, der foreslog oprettelsen af håndværkerafdelingerne, der optog ham meget. Også sociale områder beskæftigede han sig med; han gav således stødet til oprettelse af retshjælpen for ubemidlede i Århus.