2.837
redigeringer
Vestergade 45: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Gården blev i 1817 overtaget af snedkermester [[Frederik Christian Bech (1779-1848)]]. Han blev født i København og kom til Aarhus via Odense. Han erhvervede borgerskab som snedkermester i 1813 og giftede sig i 1815 med [[Karen Marie Pedersen]]. Bech overlod i 1824 virksomheden til sin snedkersvend [[Ole Trabolt]]. | Gården blev i 1817 overtaget af snedkermester [[Frederik Christian Bech (1779-1848)]]. Han blev født i København og kom til Aarhus via Odense. Han erhvervede borgerskab som snedkermester i 1813 og giftede sig i 1815 med [[Karen Marie Pedersen]]. Bech overlod i 1824 virksomheden til sin snedkersvend [[Ole Trabolt]]. | ||
Bech fik måske tid til at tænke over, hvordan man burde uddanne de unge håndværkerlærlinge. Han var i 1828 med til at oprette “Prinds Frederik Ferdinands Søndags Tegneskole for Konstnere og Haandværkere”, der senere blev mere kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]]. De skulle fortrinsvis øve sig i regning, tegning og modellering. Når han nævner kunstnere og øvelser i modellering, har han måske tænkt på billedskærer, gørtlere eller guldsmedefagene. De første par år var han desuden medlem af skolens bestyrelse. | Bech fik måske tid til at tænke over, hvordan man burde uddanne de unge håndværkerlærlinge. Han var i 1828 med til at oprette [[“Prinds Frederik Ferdinands Søndags Tegneskole for Konstnere og Haandværkere”]], der senere blev mere kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]]. De skulle fortrinsvis øve sig i regning, tegning og modellering. Når han nævner kunstnere og øvelser i modellering, har han måske tænkt på billedskærer, gørtlere eller guldsmedefagene. De første par år var han desuden medlem af skolens bestyrelse. | ||
Han vendte tilbage til snedkeriet og begyndte at fremstille ligkister, men i 1834 overtog han forretningen igen. Sammen med andre snedkermestre etablerede han i 1843 et møbeludsalg, "De forenede Snedkere". Økonomisk gik det godt, så Bech ombyggede gadehuset til grundmur i 1847. Han sad i Borgerrepræsentationen fra 1846 til sin død i 1848. | Han vendte tilbage til snedkeriet og begyndte at fremstille ligkister, men i 1834 overtog han forretningen igen. Sammen med andre snedkermestre etablerede han i 1843 et møbeludsalg, "[[De forenede Snedkere]]". Økonomisk gik det godt, så Bech ombyggede gadehuset til grundmur i 1847. Han sad i Borgerrepræsentationen fra 1846 til sin død i 1848. | ||
Sønnen med samme navn [[Frederik Christian Bech (1814-1872)]] etablerede sig hos faren i 1845 og året efter erhvervede han borgerskab som snedkermester. I 1848 døde hans første kone, men allerede samme år giftede han sig på ny. En bror, [[Søren Peter Bech]], ses i 1857 at arbejde i snedkerværkstedet. I 1860 opsagde Bech (jun.) sit borgerskab, og familien flyttede til Aagade. Ejendommen kom derefter på broderen malermester [[Carl Ferdinand Bech]]s hænder. Stedet var således i næsten 60 år knyttet til familien Bech. | Sønnen med samme navn [[Frederik Christian Bech (1814-1872)]] etablerede sig hos faren i 1845 og året efter erhvervede han borgerskab som snedkermester. I 1848 døde hans første kone, men allerede samme år giftede han sig på ny. En bror, [[Søren Peter Bech]], ses i 1857 at arbejde i snedkerværkstedet. I 1860 opsagde Bech (jun.) sit borgerskab, og familien flyttede til Aagade. Ejendommen kom derefter på broderen malermester [[Carl Ferdinand Bech]]s hænder. Stedet var således i næsten 60 år knyttet til familien Bech. | ||
