9.515
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 43: | Linje 43: | ||
[[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]] | [[Fil:Containerhavn, hvor Aarhus Ø ligger i dag.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af containerhavnen, hvor Aarhus Ø i dag ligger. Foto: Jens Tønnesen (1963-2014), Aarhus Stadsarkiv, 1992]] | ||
I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, senere kendt som Aarhus Ø. | I 1999 udskrev byrådet i Aarhus Kommune en idekonkurrence om De Bynære Havnearealer. Cirka 400.000 kvadratmeter på Nordhavnen skulle forandres til by, i De Bynære Havnearealer, senere kendt som Aarhus Ø. | ||
Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten [[Den Permanente]] i [[Risskov]] mod nord og [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006). | Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten [[Den Permanente]] i [[Risskov]] mod nord og [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006). | ||
Omdrejningspunktet for planen var et helt nyt område tæt på kysten - med en ny og levende bydel der inkluderede både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen skulle være tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. | Omdrejningspunktet for planen var et helt nyt område tæt på kysten - med en ny og levende bydel der inkluderede både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen skulle være tæt på centrum og forbindes mod nord og syd med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere. |