9.515
redigeringer
Aarhus Købstads Markjorder: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Fjernede omdirigering til Aarhus mark) Tag: Fjernede omdirigering |
No edit summary |
||
| (7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg| | [[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]] | ||
[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg|350px|thumb|right|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]] | |||
'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder benyttedes til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne. | |||
Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for [[Aarhus Å]] og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af [[Marselisborg Gods]] og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune. | |||
Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]]. | Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]]. | ||
Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[ | Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brendstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje. | ||
===Udskiftningen af landbrugsjorden=== | === Udskiftningen af landbrugsjorden === | ||
Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden. | Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden. | ||
| Linje 18: | Linje 20: | ||
Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''. | Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''. | ||
===Det moderne matrikelkort opstår=== | === Det moderne matrikelkort opstår === | ||
Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem. | Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem. | ||
| Linje 30: | Linje 32: | ||
Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden. | Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden. | ||
===Markjorden bebygges=== | === Markjorden bebygges === | ||
Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]]. | Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]]. | ||
| Linje 37: | Linje 39: | ||
Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid. | Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015 | * Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015 | ||
* Torben Aastrup om: | * Torben Aastrup om: | ||