2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 37: | Linje 37: | ||
De jødiske købmænd, brødrene Nathan & Magnus Lazarus købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen. | De jødiske købmænd, brødrene Nathan & Magnus Lazarus købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen. | ||
=== Edwin Rahr rykker ind === | |||
[[FIL-NAVN|350px|thumb|right|Juleaften 1848 annoncerede Edwin Rahr både med sukkervarer og jernvarer. Måske for at henlede opmærksomheden på fremtiden for virksomheden. (Aarhuus Stiftstidende, 24. december 1848)]] | |||
Straks efter at Edwin Rahr i november 1841 havde erhvervet sig borgerskab som købmand, indgik han kompagniskab med en anden købmand. Samme måned blev købmandsgården i nr. 49 overtaget af Ingwersen & Rahr, der åbnede en handel med alle slags varer. De kom begge fra Vejle amt. Charles Bunnick Ingwersen (1817-1885) var fra Viufgård og Edwin Friedleif Rahr (1815-1905) kom fra godset Haraldskær. | Straks efter at Edwin Rahr i november 1841 havde erhvervet sig borgerskab som købmand, indgik han kompagniskab med en anden købmand. Samme måned blev købmandsgården i nr. 49 overtaget af Ingwersen & Rahr, der åbnede en handel med alle slags varer. De kom begge fra Vejle amt. Charles Bunnick Ingwersen (1817-1885) var fra Viufgård og Edwin Friedleif Rahr (1815-1905) kom fra godset Haraldskær. | ||
Allerede i 1843 skiltes deres veje. Rahr overtog Ingwersens andel og fortsatte virksomheden i Vestergade. Ingwersen valgte først at flytte til Horsens som købmand og i 1859 flyttede han videre til København med sin familie. I slutningen af 1840’erne begyndte Rahr en omstilling af virksomheden. Han så muligheder i at specialisere sig i jernvarer. | Allerede i 1843 skiltes deres veje. Rahr overtog Ingwersens andel og fortsatte virksomheden i Vestergade. Ingwersen valgte først at flytte til Horsens som købmand og i 1859 flyttede han videre til København med sin familie. I slutningen af 1840’erne begyndte Rahr en omstilling af virksomheden. Han så muligheder i at specialisere sig i jernvarer. | ||
Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i Mindegade, flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet S.C. Sørensen, men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev Ryvej ændret til Edwin Rahrs Vej. | Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i Mindegade, flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet S.C. Sørensen, men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev Ryvej ændret til Edwin Rahrs Vej. | ||
Linje 60: | Linje 59: | ||
I 2002 blev stedet købt af murermester Ole K. Villumsen, Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har den huset LYN-Fabrikken, der var den første café i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle. | I 2002 blev stedet købt af murermester Ole K. Villumsen, Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har den huset LYN-Fabrikken, der var den første café i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle. | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == |
redigeringer