Godsbanegården: Forskelle mellem versioner

Det førte til, at der blev fremsat alternative løsningsforslag. Væsentligst var vel nok forslaget fra den lokale storkøbmand og medlem af folketinget [[Louis Hammerich]]. Hans forslag indebar, at man i stedet for at flytte godsbaneterrænet flyttede selve hovedbanegården til Mølleengen. Derved ville godsbanegården fortsat have sin nærhed til havnen, som jo håndterede store dele af godset. Hammerichs alternativ fik politisk opbakning fra trafikminister Hassing-Jørgensen. Planen måtte dog opgives. For det første blev der fra flere sider udtrykt bekymring for, om der nu var plads nok til Godsbanegården, hvis hovedbanegården flyttede. For det andet og måske væsentligst var Charles Ambt, som nu var generaldirektør for DSB, fortsat tilhænger af Mølleengen som placering. I Kampmann og Ambts oprindelige plan fra 1898 var der anlagt et specielt godsspor fra Mølleengen over Frederiksbjerg og ned til havnen. Denne direkte linje sikrede nærheden til havnen. Sporet blev dog aldrig realiseret.   

[[Fil:Aarhus Godsbanegård 1956.jpg|300px|thumb|right|Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for områdets beboere har den fra tid til anden været et farligt bekendtskab. Ulykker har der været flere af. Her i 1956, hvor en del vogne væltede på godsterrænnet med materiel skade til følge.]]