Anonym

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 57: Linje 57:
* Bevaring af landsbypræget i Elsted landsby.
* Bevaring af landsbypræget i Elsted landsby.
* Koordinering mellem Nye-Elev og Lystrup-Elsted.
* Koordinering mellem Nye-Elev og Lystrup-Elsted.
===== Byområdets hovedstruktur =====
I det bakkede morænelandskab nord for Egå dalen ligger Lystrup og Elsted og adskilt fra disse med en stor grøn kile, Elev. Tilsammen udgør bysamfundene en stor og voksende forstad til Aarhus.
Elev og Elsted fik i middelalderen deres kirker, og her kan man stadig ane den gamle landsbystruktur. I moderne tid og særligt fra midten af 1960- og 1970-erne tog udviklingen omkring stationsbyen Lystrup fart med industri og udstykning til boligområder. I Elev skete der en mindre udbygning med parcelhuse sidst i 1960-erne. I de senere år er der foregået en yderligere udvidelse af Elev, også med andre boligtyper end parcelhuse. På det seneste har kommuneplanen fastlagt, at der kan bygges en ny by - kaldet Nye – med et indbyggertal i et omfang, der sandsynligvis svarer til Lystrup og Elsted. Lokalplan for første etape, der rummer ca. 650 boliger er godkendt. Formentlig bliver der overvejende tale om tættere boligbebyggelse.En fuldt udbygget Nye vil realistisk set først være en realitet om 20-25 år. I en overgangsperiode er det i kommuneplanen forudsat, at der kan trækkes på servicefaciliteter i Lystrup – især butikker og idræts- og
fritidstilbud. Som nævnt vil der også på det lange sigt være brug for en vis arbejdsdeling mellem byområderne.
Lystrup-Elsteds fysiske hovedstruktur er fastlagt på grundlag af en byplankonkurrence, der blev afholdt af det tidligere Elsted Sogneråd i 1964. Et element i den første byplan er bl.a. de tiltag, hvor man i byplanlægningen søger at adskille biler og bløde trafikanter og dermed også søger at etablere sikre og trygge skoleveje.
Hovedstrukturen præges af en zone, der centralt i Elsted og Lystrup strækker sig fra nord mod syd. I zonen er samlet en række offentlige institutioner: skoler, daginstitutioner, idrætshaller, svømmehal, forsamlingsplads og et butikscenter (det nuværende bydelscenter). Zonen indeholder også store grønne arealer, f.eks. Æblehaven og Sønderskoven. Hertil kommer Lystrup Station, der i de kommende år bliver et væsentligt knudepunkt i letbaneudbygningen i Aarhus. Byområdets boliger ligger øst og vest for den centrale zone, og de store erhvervsområder er placeret øst herfor i den sydlige del af Lystrup.
Hovedstrukturen har imidlertid ikke kunnet forhindre, at der knopvist skete en udvikling over tid præget af ad hoc-planlægning. Som følge heraf ligger en række funktioner spredt uden synderlig mulighed for gensidig synergiskabelse og dermed for den samlende identitet, der prægede de oprindelige bysamfund. Eksempelvis er detailhandlen blevet spredt placeret og der er ikke opstået et egentligt centrum i
byområdet.
Gennem tiden er det selv med den store udbygning i Lystrup-Elsted af parcelhuse og andre boligtyper lykkedes at opretholde en balance mellem boliger og antal beskæftigede i industri, kontorer, håndværk og øvrige erhverv. Tilstedeværelsen af både store og små erhvervsvirksomheder er med til at tilføre i området bymæssige kvaliteter. Selv om et vist antal beboere i området også har deres erhvervsmæssige virke i lokale virksomheder, må det konstateres, at der en betydelig daglig pendling både til og fra Aarhus.
Spredningen af boligtyperne i Lystrup-Elsted, dog med en overvægt af parcelhuse, bidrager til en vis varieret befolkningssammensætning.
Placeringen på morænelandskabets sydvendte skråninger oven for Egå dalen og Egå Engsø giver sammen med det omgivende åbne land, skovpartierne og bysamfundenes mange og kommende grønne strøg, byområderne deres karakter og udgør deres basale værdier. Der er således næppe tvivl om, at de landskabelige kvaliteter, den åbne by med lys og luft og plads til udfoldelse er væsentlige elementer, der har stor betydning for, at områderne også fremover af mange opleves som attraktive.
Det er disse værdier og hensyn, der bør lægges til grund for udviklingen af fremtidens Lystrup, Elsted og Nye-Elev.


|}
|}