Anonym

Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 82: Linje 82:
''I forhold til Nordhavnen og fællesrådets arbejdsområde (jf. afsnit 1), beskriver kvalitetshåndbogen følgende kvalitative forhold om plan og bygningsstruktur for “Hængslet”, “Skovvejen” og “Aarhus Ø”.''
''I forhold til Nordhavnen og fællesrådets arbejdsområde (jf. afsnit 1), beskriver kvalitetshåndbogen følgende kvalitative forhold om plan og bygningsstruktur for “Hængslet”, “Skovvejen” og “Aarhus Ø”.''


===== ''Hængslet'' =====
====== ''Hængslet'' ======


''“Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by”.''
''“Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by”.''


===== ''Skovvejen'' =====
====== ''Skovvejen'' ======
 
''“Det er hensigten at de nye bebyggelser, vest og øst for Grenaabanen, med hensyn til placering og arkitektonisk udformning skal afstemmes indbyrdes og danne byrum langs kanal og promenade. Fra den rekreative forbindelse skal der være visuel kontakt til lystbådehavnen mod øst, og omvendt. Den fremtidige planlægning skal sikre, at de nye anvendelser respekterer og tager hensyn til de eksisterende anvendelser og det bevaringsværdige miljø samt at de funktioner, der er nødvendig i forbindelse med sm􆆰􇍫i bs-havnenes aktiviteter, fortsat vil være til stede”.''
''“Det er hensigten at de nye bebyggelser, vest og øst for Grenaabanen, med hensyn til placering og arkitektonisk udformning skal afstemmes indbyrdes og danne byrum langs kanal og promenade. Fra den rekreative forbindelse skal der være visuel kontakt til lystbådehavnen mod øst, og omvendt. Den fremtidige planlægning skal sikre, at de nye anvendelser respekterer og tager hensyn til de eksisterende anvendelser og det bevaringsværdige miljø samt at de funktioner, der er nødvendig i forbindelse med sm􆆰􇍫i bs-havnenes aktiviteter, fortsat vil være til stede”.''


===== ''Aarhus Ø'' =====
====== ''Aarhus Ø'' ======


''“Indeholder i kraft af størrelsen og beliggenheden direkte ud mod bugten mulighed for at skabe en ny stor maritim bydel. Det er hensigten, at den nye bydel skal have samme tæthed / bymæssighed som de eksisterende midtbyområder”.''
''“Indeholder i kraft af størrelsen og beliggenheden direkte ud mod bugten mulighed for at skabe en ny stor maritim bydel. Det er hensigten, at den nye bydel skal have samme tæthed / bymæssighed som de eksisterende midtbyområder”.''
Linje 151: Linje 152:


''Fællesrådet ser optimistisk på den fremtidige borgerinddragelse. Det forventes, at kommunen følger egne regler omkring borgerinddragelse og planlovene generelt.''
''Fællesrådet ser optimistisk på den fremtidige borgerinddragelse. Det forventes, at kommunen følger egne regler omkring borgerinddragelse og planlovene generelt.''
==== ''3. Udfordringer for Aarhus Ø og de bynære havnearealer'' ====
''Grønne områder og opholdsarealer.''
''Jo flere mennesker i bydelen, jo større behov for grønne områder!''
''Der opleves allerede periodisk trafikal kaos og trængsel flere steder - bl.a. på Jette Tikøbs Plads. Der er opstået en masse uønskede aktiviteter på pladsen, hvorfor der er behov for flere opholdsarealer og derved publikumsspredning – mest optimalt i form at et stort grønt parkområde. Aarhus har allerede populære og skønne grønne oaser som Mindeparken, Botanisk Have, Risskov m.m.
''Aarhus Ø bør ligeledes have en stor grøn oase - en By- og Strandpark, der vil gøre området endnu mere unikt og øge attraktionsniveauet, som foreskrevet i Helhedsplanen. Andre europæiske storbyer er berømte for deres grønne parker bl.a. Amsterdam, London, Berlin, Barcelona, Budapest, Bruxelles, Milano, Paris, Rom m.fl.''
''Præcis samme effekt vil en By- og Strandpark på Aarhus Ø kunne få til gavn og glæde for hele byen og dens gæster. Fællesrådet støtter derfor forslaget om en By- og Strandpark på Aarhus Ø - ideelt set placeret der, hvor færgeselskabet Molslinjen holder til i dag.''
===== Trafik og logistik =====
''Letbanen har offentliggjort en rapport der viser, at Letbanen i fuld drift vil passere Nørreport hvert 90 sekund. Denne frekvens bliver en alvorlig udfordring i forhold til sameksistens med privatbilismen. Det er nemt at forestille sig totalt trafikal kaos og adskillige ulykker. Udfordringerne er allerede nu åbenlyse hver eneste dag.''
''For at afhjælpe dette problem, som allerede er stigende, foreslår Fællesrådet, at Molslinjen flyttes til Østhavnen i 2018 – altså to år tidligere en planlagt. Dette vil afhjælpe trafikproblemerne i nogen grad og forbedre trafikken og logistikken til- og fra Aarhus Ø ligesom trafiksikkerheden vil øges betydeligt.''
===== Trivsel og miljø =====
''Fællesrådet vil arbejde for “Det Gode Liv på og omkring Aarhus Ø”. Vi vil arbejde for at Aarhus Ø ikke bliver lukket inde med høje facader langs Kystvejen, men så vidt muligt holdes åben, hvorved by, havn og hav hænger sammen.
''Med nuværende planer/projekter er man ved at lukke Aarhus Ø af og kombineret med Aarhus Kommunes fortætningsstrategi får dette potentielt uønskede konsekvenser som tidligere påtalt af arkitekt Jan Gehl, som Aarhus Kommune har anvendt som konsulent. Fortætningen og det høje facader er bekymrende og en meget uheldig og uskøn udvikling.''
''Fællesrådet ser endvidere gerne, at der skabes rammer for et mangfoldigt foreningsliv i området. Den åbne plads foran Langelinjeparken
bør udvikles, så rigtig mange foreninger med havne- og havrelaterede aktiviteter kan udfolde sig her.''
''Desuden bør developere/bygherrer pålægges at gøre det økonomisk overkommeligt og attraktivt for mindre erhvervsdrivende, at drive forretninger på Aarhus Ø. Dette vil fremme diversiteten og attraktiviteten i området. Vi tænker bl.a. på frisører, kiosker, cykelhandlere, apotek, skrædder, bagere, special- og delikatesseforretninger m.fl.''
==== 4. Fællesrådets 3 mærkesager ====
''Fællesrådets bestyrelse har identificeret og defineret 3 mærkesager som vi vil arbejde benhårdt for. 3 mærkesager som vi mener, er afgørende for at Aarhus får en unik bydel for de mange. En forbilledlig og velfungerende bydel, hvor hverdag og fritid går op i en højre enhed.''
''En bydel, der har en effektiv infrastruktur, som sikrer gode trafikale forhold. En bydel hvor man kan være aktiv og udfolde sig eller finde ro og fred i naturskønne omgivelser. Med udgangspunkt heri har Fællesrådet beskrevet følgende 3 mærkesager:''
===== Etablering af en By- og Strandpark på Molslinjens nuværende område. =====
''Fællesrådet støtter idéen om en By- og Strandpark, der ideelt set placeres på Molslinjens nuværende område. Fællesrådet forestiller sig endvidere, at der kan etableres et underjordisk parkeringsanlæg, sådan at der skabes kommercielle indtægtsmuligheder på området samtidig med, at byen får en stor, attraktiv By- og Strandpark. I Monte Carlo har man fx. en flot blomsterpark med smukke skulpturer og derunder et underjordisk parkeringsanlæg. Tilsvarende forestiller Fællesrådet sig en kombineret By- og Strandpark/underjordisk parkering. Fællesrådet anbefaler, at der udskrives en arkitektkonkurrence, som evt. finansieres af interesserede fonde. Formålet er, at få tilvejebragt et idékatalog til en unik By- og Strandpark på Aarhus Ø som alternativ til byens øvrige grønne parker/- områder.''
''I den nye By- og Strandpark på Aarhus Ø kan man forstille sig mange forskelligartede faciliteter. F.eks. en udendørs amfiscene, en grøn labyrint, en markedshal i den eksisterende pakhusbygning og mange andre attraktive faciliteter.''
''En lokal initiativtager har beskrevet visioner for et sådant grønt område. På Facebook har initiativtageren indsamlet 500 underskrifter fra borger som støtter initiativet. Med Fællesrådets opbakning til idéen støtter mere end 2.500 borgere således forslaget som er motiveret således:''
''Aarhus er med den omfattende bebyggelse af havneområdet ved at spille sit mest værdifulde kort af hånden - men det er endnu ikke for sent at omprioritere og skabe et unikt, rekreativt, grønt område, som ikke kun vil sætte Aarhus på verdenskortet, men også skabe et enestående byrum for byens borgere og turister. Udnyttes området fra Kystvejen og ud over moleområdet, hvor Mols-Linien ligger, kan der etableres en park i Aarhus, som kan blive byens svar på Central Park i New York og Hyde Park i London, endda med en beliggenhed ud til havet, som ingen af de kendte parker kan matche.
''En park udelukker ikke yderligere byggeri, men det bør begrænses mest muligt både i areal og højde. Sats på små parceller i to til tre etager, og skab en mosaik by af forskelligartet moderne arkitektur, inspireret af stemningen fra Latinerkvarteret. En gågade ud til Aarhus Ø med en bladning af boliger, erhvervsdrivende, små butikker og cafeer kan skabe det liv, mange af de nye bydele mangler.''
''Det vil også give mulighed for at ”brande” dansk by arkitektur og vise, at vi ikke kun kan bygge stort, men også skabe liv. Samtidig bevares sammenhængen mellem havet og byens gamle havnefront med de smukke historiske ejendomme.''
''En oplagt mulighed kunne også være at etablere et museum på havnen, og her ligger det jo lige for at overveje et Søfartsmuseum eller Naturhistorisk Museum placeret centralt i eller op til parken. Evt. i pakhus 77.''
''Området kunne også rumme en amfiscene ud til bugten, et område med markedsplads, direkte adgang til en lille strand, beachvolley, basket, klatrevæg udover vandet, små byhaver, Dome of Visions og selvfølgelig strandbaren - kun fantasien sætter grænser. Kort sagt, kopier det, der fungerer i andre parker og bydele, og integrer det i området.
På den korte bane vil Aarhus selvfølgelig gå glip af indtægter fra salg af byggegrunde, men det er vores overbevisning, at det på den lange bane vil være en særdeles god investering, ikke kun økonomisk og markedsføringsmæssigt, men også i form af livskvalitet.''
''Der er for os ingen tvivl om, at en rekreativ og grøn prioritering vil gøre byen særdeles attraktiv i forhold til bosætning og turisme, specielt overfor udenlandske turister, der kan bidrage med indtægter til byen og dens erhvervsdrivende. Vi vil opfordre byrådets politikere til fordomsfrit at overveje forslaget og potentialet. Et svar fra Aarhus på Hyde Park og Central Park kunne gå hen og blive byens bedste investering nogensinde.''
''Her ses en visualisering af ovenstående idéoplæg''
===== Velfungerende infrastruktur og -trafikale forhold =====
''Fællesrådet foreslår at flytte Molslinjen i 2018 til Østhavnen. Evt. fremskyndet i forhold til nuværende plan ved, at Aarhus Kommune anlægger bolværk og faciliteter til Molslinjen, så flytning af færgetrafikken kan ske hurtigst muligt. Den nuværende situation er uholdbar, kaotisk og farlig trafiksikkerhedsmæssigt.''
''Nørreport krydset er et knudepunkt og særlig farligt for bløde trafikanter.''
''Bernhard Jensens Boulevard bør også udnyttes bedre. Fællesrådet er bekendt med at der kun er et spor i begge retninger for at bilister ikke kører for hurtigt. Dette kan løse på andre og mere hensigtsmæssige måder. Fællesrådet anmoder derfor Aarhus Kommune om at finde en anden og mere optimal løsning, der også æstetisk pynter på området.''
===== Trivsel og miljø =====
''Generelt ønsker Fællesrådet god trivsel og et godt miljø i hele området. Da antallet af beboere på Aarhus Ø er øget markant (fra oprindeligt 3.500 til nu omkring 10-12.000 beboere), siden Helhedsplanens tilblivelse, finder Fællesrådet det vigtigt, at der skabes gode rammer for et levende og mangfoldigt foreningsliv, som i nogen grad allerede eksisterer med havne- og havrelaterede aktiviteter.''
''Disse rammer og faciliteter ønsker Fællesrådet udvidet og har en konkret vision for området mellem bebyggelserne på Fiskerivej og Dykkerklubben Juggernaut. Dvs. den store åbne plads fra hvilken der er mulighed for at sætte både i vandet.''
''Visionen for området er, at etablere en forbindelse mellem byen, stranden, vandet, træskibshavnen, og det blomstrende foreningsliv, der udfolder sig omkring vandsport på Aarhus lystbådehavn.''
''De eksisterende idrætsklubber har kæmpe potentiale til at skabe synergier på tværs af generationer og grupperinger, som kan bidrage til nytænkte netværk og byens/borgernes trivsel og adgang til vandsport. Derfor er det afgørende, at de fysiske rammer understøtter dette.''
''Vi forestiller os et inviterende miljø af mindre klubenheder, paddle-boaders, roklubber, kajak og kano klubber, dykker klubber etc., organiseret omkring et fælles uderum, der ender i et slæbested til isætning og optagning af både. Da klubberne naturligt henvender sig til forskellige grupperinger, som morgenroerne, seniorerne, der bruger formiddagen på havet og på fællesskabet efterfølgende, de studerende og de erhvervsaktive, vil en samling af klubberne give basis for et sprudlende miljø med aktivitet dagen igennem og ud på aftenen når vejret tillader det. Dette miljø vil kunne tiltrække forbipasserende borger, blive udflugtsmål for daginstitutioner og dagplejemødre, tiltrække motionister fra skoven som bliver nysgerrige på vandsporten og mulighederne. Den større synlighed af vandsportens muligheder vil motivere flere borgere til at tilgå denne form for fysisk udfoldelse.''
''Derfor tænker vi, med reference til havnemiljøers foreningsbyggeri, herunder træskibshavnens skala, en arkitektur i den lille og nære skala.''
''Mindre bygninger i 1 - 1 1/2 etager, med saddeltag som sorte træhuse til opbevaring af materiel herunder både. Disse bygninger organiseres omkring et fælles udendørs opholds-, trænings- og arbejdsareal, hvor bygningerne placeres langs siderne mod træskibshavnen og mod syd.''
''Derudover foreslås en fællesbygning for foreningerne indeholdende faciliteter som fælles omklædnings- og toiletfaciliteter, mulighed for fester, events, forsamlinger, undervisning, kulturarrangementer, vintertræning ol., hvilket kan give et større råderum i det daglige for den enkelte forening. Et info-center med relation til træskibshavnen og dens unikke skibskulturarv med aktiviteter omkring dette er en oplagt mulighed.''
''Fællesbygningen og infocenter tænkes placeret ved ankomst til grunden således de kan være med til at synliggøre dette særlige foreningsmiljø og skabe den rette stemning for området og dermed tiltrække interesserede og nysgerrige borgere fra hele stor Aarhus.''
==== 5. Opsummering og konklusion ====
''Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø ønsker med ovenstående at påpege de åbenlyse udfordringer, der eksisterer i området. Samtidig ønsker Fællesrådet at bidrage til en positiv udvikling af området og inviterer med dette skrift til en konstruktiv dialog med byrådet og embedsværket omkring løsning af disse udfordringer og gennemførelse af Fællesrådets mærkesager:''
* ''En By- og Strandpark på Aarhus Ø''
* ''Gode, sikre trafikale og logistiske forhold''
* ''Trivsel og miljø for alle i og omkring Aarhus Ø''


=== Se også ===
=== Se også ===