Anonym

Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen ændring i størrelsen ,  21. februar 2013
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.


Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Marselis slægten|Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg gods|Marselisborg]].  
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Marselis slægten|Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos Marselisdynastiet til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser Stadsgård og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].  


I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til '''baroniet Vilhelmsborg''', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.  
I 1673 overtog Vilhelm Marselis, Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til '''baroniet Vilhelmsborg''', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.