Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Haveforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 10. nov. 2023, 12:42

395 bytes tilføjet , 10. november 2023

→‎Haveforeningens historie og funktion i Aarhus

SBC

1.778

redigeringer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 === Haveforeningens historie og funktion i Aarhus ===
-Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. I modsætning til frihaverne, var kolonihaverne anderledes fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for for både middel- og arbejderklassen der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund der forandrede landet i samme tidsperiode.
+Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen at tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver uden for byens travlhed. I modsætning til frihaverne var kolonihaverne anderledes, fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for både middel- og arbejderklassen, der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund, der forandrede landet i samme tidsperiode.
-De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag.
+De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtig kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag.
-Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås hvilke type bygninger der måtte opføres og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.
+Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås, hvilke type bygninger der måtte opføres, og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.
 De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.
@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.
-I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medført naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus, og betød dermed at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt.
+I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medført naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt.
-Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964 at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdvis stort andel af ældre arbejdere med jævne indkomster.
+Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget.
-Det til trods, at byens udvikling har ført til færre kolonihaver står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat, og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.
+Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca. 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964, at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdsvis stor andel af ældre arbejdere med jævne indkomster.
+På trods af at byens udvikling har ført til færre kolonihaver, står haveforeningerne stadig som vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i en by, der bliver mere tæt og vokser opad. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder.
 == Oversigtskort - Haveforeninger på kommunal jord ==