Anonym

Gammel Harlev: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
51 bytes fjernet ,  8. november 2023
No edit summary
Linje 32: Linje 32:
Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.
Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen, blev kirken ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder, for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen, som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]] og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.


=== Den fredede Harlev Præstegård ===
=== Harlev Præstegård ===
Harlev Kirkevej 11, Gammel Harlev.
[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:
Præstegården i Gammel Harlev er én af Aarhus Kommunes 60 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på Harlev Kirkevej 11, blev fredet i 1950. Stuehuset, den midterste længe, er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og Hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:


''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."   
''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."