Harlev Mølle: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Harlev Mølle (vis kildekode)

Versionen fra 20. maj 2025, 10:48

2.344 bytes tilføjet , 20 maj

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.873

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
- Siden er under arbejdelse
 <div class="tright">{{#display_map:
 .127750187776854, 10.012607511945353~Harlev Mølle;
@@ Linje 10: / Linje 9: @@
 [[Fil:L01779 032.jpg|350px|thumb|right|Harlev Mølle ved [[Harlev Møllevej]].  Sylvest Jensen Luftfoto, 1941, Det Kgl. Bibliotek.]]
-]]
-I 1700-tallet blev Harlev Mølle brugt til industri som for eksempel kobber- og klædemølle. I 1705 nedbrændte møllen, men blev hurtigt genopført.
+'''Harlev Mølle''' har adresse på Harlev Møllevej 7 - godt 500 meter syd for [[Harlev Kirke]] ved [[Gammel Harlev]]. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger stadig nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag blandt andet lægger kulisse til bryllupper.
+Første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, er i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede ”'''Hathløfmølnæ'''” til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster. Møllen har gennem årene både været underlagt kirken og kronen, været under gården [[Harlevholm]] og herregården [[Constantinsborg]] og under Skanderborg Rytterdistrikt. Overleveringer fortæller desuden, at beboerne på Harlev Mølle – sammen med nabomøllen, [[Tarskov Mølle]], og gården Harlevholm – tidligere havde fast kirkestol i [[Ormslev Kirke]], selvom de alle tre hørte under [[Harlev Sogn]]. At de her kunne mænge sig med herskabet på Constantinsborg, som i en lang periode også ejede de tre Harlevejendomme, havde muligvis noget med sagen at gøre.
+Selvom der har været skiftende ejere af Harlev Mølle, var møllen størstedelen af tiden selvejende, og møllen har haft mange flere prominente ejere.
+I 1765 blev møllen for eksempel købt på tvangsauktion af borgmesteren i Aarhus, [[Rasmus Eriksen Møller (1720-1774)|Rasmus Eriksen Møller]], der brugte møllen som kobber- og jernværk. I de tidlige år af 1800-tallet var den ejet af [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)|Peter Mauritz Sabroe]], der var købmand og medlem af borgerrepræsentationen inde i Aarhus. Sabroe brugte møllen som stampemølle til vadmel og klæder. Han solgte den i 1831 videre til den schweiziskfødte [[Louis Johan Schucany (1786-1849)|Louis Johan Schucany]], der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Mejlgade. Schucany var i øvrigt noget så usædvanligt som fraskilt, fra Madame Anne, der nu drev [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]] med sin nye mand. Schucany udvidede møllen med omfattende jordopkøb og omdøbte Harlev Mølle til '''Ludvigsholm'''. Jordopkøbene gik ud over tre gårde inde i Harlev, hvor jorden blev lagt under møllen, og gårdene nedrevet.
+I 1957 fik møllen igen sit gamle navn - Harlev Mølle - under ejerskabet af J.C. Pedersen.
+===Se også===
+* [[Møller i Aarhus Kommune]]
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
@@ Linje 20: / Linje 29: @@
 == Litteratur og kilder ==
 * Det Skanderborgske rytterdistrikt, S. Nygård, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1919
-* Fra Harlev Sogn i gamle Dage, S. Leth Danielsen, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift ,1921
+* Fra Harlev Sogn i gamle Dage, S. Leth Danielsen, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1921
-* Vandmøller i Aarhus Amt, Chr. Heilskov, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift ,1941
+* Vandmøller i Aarhus Amt, Chr. Heilskov, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1941
+* Bidrag til Harlev Sogns Historie, August F. Schmidt, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1960
 [[Kategori: Land- & skovbrug]]
 [[Kategori: Håndværk & industri]]
-[[Kategori: Åer, bække & kilder
+[[Kategori: Åer, bække & kilder]]
+[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]