Schweizerbageriet: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  2. november 2023
Linje 18: Linje 18:
Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.  
Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.  


Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1876-1849)|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.
Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1786-1849)|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.


Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.
Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.