2.837
redigeringer
Vestergade 28-30: Forskelle mellem versioner
→Ejendomme opført - og nedrevet
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
===Ejendomme opført - og nedrevet=== | ===Ejendomme opført - og nedrevet=== | ||
[[Fil:Vg32-34.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen Vestergade 32-34 i 1941. Sammen med naboejendommen nummer 30 var den opført omkring 1905, men fik kun en levetid på cirka 70 år, da husrække blev nedrevet i 70'erne i forbindelse med Nygade-saneringen. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Vg32-34.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen Vestergade 32-34 i 1941. Sammen med naboejendommen nummer 30 var den opført omkring 1905, men fik kun en levetid på cirka 70 år, da husrække blev nedrevet i 70'erne i forbindelse med Nygade-saneringen. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
| Linje 46: | Linje 45: | ||
Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. | Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. | ||
[[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage, og det var færdigt året efter. I planerne omkring den nye bebyggelse var der på et tidspunkt tænkt på et 11 etagers højhus | [[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage, og det var færdigt året efter. I planerne omkring den nye bebyggelse var der på et tidspunkt tænkt på et 11 etagers højhus ud mod Vestergade, men det faldt helt ude af samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Anden etape bestående af nummer 28-30 blev taget i brug i 1979 med byggeselskabet Contact som bygherre. | ||
Hele Nygade-bebyggelsen er tegnet af [[Harald Salling-Mortensen | Salling-Mortensens tegnestue]], der med gavlhuse mod Klostergade og Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele Vestergades forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. | Hele Nygade-bebyggelsen er tegnet af [[Harald Salling-Mortensen | Salling-Mortensens tegnestue]], der med gavlhuse mod Klostergade og Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele Vestergades forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. | ||