2.837
redigeringer
Vestergade 28-34: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "x == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Vestergade_28-34]}} == Litteratur og kilder == * [[Kategori:]]") |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
""Vestergade 28-34" udgør den mellemste del af Vestergades nordlige side mellem Frue Kirkeplads og Grønnegade. Ejendommene var i mange år befolket af små håndværksdrivende og deres forretninger. | |||
Husene var i 1761 mellem 5 og 7 fag store og i to etager og opført i bindingsværk. En tidlig ejer var købmand Peter Ladorff Møller (1745-1785), der var født i Næstved. Han erhvervede i 1778 borgerskab “paa adskill. Handelskab og Huus Næring”. Han var gift med Else Nielsdatter Secher. | |||
Da han døde i 1785, giftede hun sig samme år med købmand Jens Nicolai Hofgaard (1758-1822). Han var købmandssøn, født i Aarhus, og han overtog ejendommen. Han erhvervede i 1786 borgerskab “som Kiøbmand, Allen Kram undtagen”. Hofgaard havde gennem tiderne flere tillidshverv og blev valgt som eligeret borger fra 1802 til 1808. | |||
Blikkenslagermester Israel Johannes Blitz (1842-1913). Han blev født i Wittmund ved Wilhelmshaven og kom i 1871 via København til Aarhus og flyttede ind i Vestergade 9. I 1873 købte han dobbelt-ejendommene nr. 26 og 28. Han giftede sig anden gang i 1887 med Ingeborg Grimstrup. I 1893 forhøjede han ejendommen fra to til tre etager. | |||
I nr. 34 har der gennem tiderne boet en handskemager, en klokker ved Vor Frue Kirke, en drejer, en avlsmand, en købmand, en vognmand, | |||
Nymalket mælk | |||
’I Mælkeudsalget i Nr. 623 paa Vestergade kan Morgen og Aften kl. 7 faaes nymalket Græsmælk’. | |||
Et af de første mælkeudsalgssteder i Aarhus. Køerne fra byens avlsgårde var kommet på sommergræs, hvilket må kunne ses og smages på mælken. Det var hos skomager Christian Frederik Køniche (1787-1862) man købte mælk. Der var kælder under huset, hvor opbevaring i sommervarmen kunne finde sted. (Aarhuus Stiftstidende, 6. juni 1853, side 4) | |||
Ejendommen nr. 30 var uden beboere fra 1900 og et par år frem under byggeriet af en 4 ½ etagers ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. | |||
Her boede musikdirektør Carl Peter Møller (1845-1919) fra 1905 til sin død. Han var søn af en snedkermester i Grenaa, og fik sin skoling som trompeter ved militæret i Viborg. Efter en tid som musikdirektør i begyndelsen af 1880’erne i Skive, kom han i 1884 til Aarhus. Han optrådte især med sit orkester på Sjette Frederiks Kro eller i Pavillonen i Riis Skov. Han var mester for adskillige folkelige kompositioner, de fleste dansemelodier. Den sidste melodi blev Landsudstillings-March fra 1909. | |||
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester Jens Nielsen (1853-1924), der boede i Høegh-Guldbergsgade, og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. Ejendommene langs Vestergade syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen i 1960’erne. I slutningen af årtiet blev det diskuteret i byrådet, om de også skulle omfattes af saneringen. Afgørelsen faldt først i 1973. | |||
Arbejdernes Andels Boligforening påbegyndte opførelsen i 1969 af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage som ses i dag. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Bebyggelsen, som rummede ca. 70 lejemål af 1 til 6-værelses lejligheder, stod klar til indflytning i 1970. | |||
Den var tegnet af arkitektfirmaet H. Salling-Mortensen, der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
