Anonym

Udvandring fra Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:1904 Kellers Gaard.jpg|400px|thumb|right|Kellers Gaard, der lå på hjørnet af Frederiks Gade og Vester Allé, husede i starten af 1900-tallet Hotel Kronborg og et udvandringsagenturet. På billedet, som er fra 1904, ses Kellers Gaard til venstre i billedet.]]  
[[Fil:1904 Kellers Gaard.jpg|400px|thumb|right|Kellers Gaard, der lå på hjørnet af Frederiks Gade og Vester Allé, husede i starten af 1900-tallet Hotel Kronborg og et udvandringsagenturet. På billedet, som er fra 1904, ses Kellers Gaard til venstre i billedet.]]  


Det skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra Danmark. Langt de fleste ’søgte lykken’ i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har, modsat hvad mange tror, også spillet en rolle i udvandrerhistorien.  
'''Udvandring fra Aarhus''' skal betragtes i forbindelse med den generelle udvandring fra Danmark, og det skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra landet.
 
Langt de fleste "søgte lykken" i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har - modsat hvad mange tror - også spillet en rolle i udvandringshistorien.  


=== Pioneren Dessau ===
=== Pioneren Dessau ===
I 1830ernes Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesidet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herre havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i projektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den.  
I 1830'ernes Aarhus boede stolemager [[Jacob Phillip Dessau (1792-1886)]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesindet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herrer havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i rejseprojektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den fra Aarhus.  


Dessau solgte hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ’Die Elbe’, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første samlede udvandring i nyere tid fra Danmark med Amerika som destination.  
Dessau solgte sit hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ''Die Elbe'', som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første, samlede udvandring fra Danmark med Amerika som destination i nyere tid.  


Vanskelighederne tordnede sig snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.
Vanskelighederne tordnede sig dog snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte personer skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.


Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen.
Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]], som blev bragt 5. januar 1839, beskrev Iversen situationen som følgende:


''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''
: ''’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterre mærkede vi, at skibet var læk…’''


De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.  
De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere.  


Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.  
Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus.  
10.897

redigeringer