2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i købstadens borgervæbning og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del. | Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i købstadens borgervæbning og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del. | ||
===Gårdene | ===Gårdene følges ad=== | ||
Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da Hans Nielsen Bech døde i 1834, var det tanken, at sønnen Niels Hansen Bech (1796-1838) skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru Maren Wissing Bech (1814-1872) overtog i 1843 gårdkomplekset. | Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da Hans Nielsen Bech døde i 1834, var det tanken, at sønnen Niels Hansen Bech (1796-1838) skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru Maren Wissing Bech (1814-1872) overtog i 1843 gårdkomplekset. | ||
Linje 17: | Linje 17: | ||
Sammen med apotekeren fra Løveapoteket på Store Torv kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved Vesterbro ned til Århus Å lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri. Da korn indgik i malten fik bryggeriet navn efter den romerske gud for kornavl, Ceres. Når bryggeriet fik så stor succes med bajersk øl, skyldes det sikkert, at brygmesteren Julius Schmidt oprindelig var fra Goldberg i Preussen med stort kendskab til produktion af denne øl-type. | Sammen med apotekeren fra Løveapoteket på Store Torv kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved Vesterbro ned til Århus Å lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri. Da korn indgik i malten fik bryggeriet navn efter den romerske gud for kornavl, Ceres. Når bryggeriet fik så stor succes med bajersk øl, skyldes det sikkert, at brygmesteren Julius Schmidt oprindelig var fra Goldberg i Preussen med stort kendskab til produktion af denne øl-type. | ||
Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende. | Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende. | ||
===Nu med "baiersk Øl"=== | ===Nu med "baiersk Øl"=== |
redigeringer