2.837
redigeringer
Vestergade 25-27: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Vestergade 25-27''' var to ejendomme på hjørnet til [Grønnegade] med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af [[Lokalcenter Møllestien]]. | '''Vestergade 25-27''' var to ejendomme på hjørnet til [[Grønnegade]] med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af [[Lokalcenter Møllestien]]. | ||
I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først Jens Søren Trige og derefter Jens Olsen i gården. Nabogården (nr. 27) var en af de mange købmandsgårde i Vestergade. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799. | |||
Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed Jens Frandsen blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand Hans Nielsen Bech (1770-1834). I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand “med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram”. | |||
Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i købstadens borgervæbning og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del. | Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i købstadens borgervæbning og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del. | ||
===Gårdene fæles ad=== | |||
Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da Hans Nielsen Bech døde i 1834, var det tanken, at sønnen Niels Hansen Bech (1796-1838) skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru Maren Wissing Bech (1814-1872) overtog i 1843 gårdkomplekset. | Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da Hans Nielsen Bech døde i 1834, var det tanken, at sønnen Niels Hansen Bech (1796-1838) skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru Maren Wissing Bech (1814-1872) overtog i 1843 gårdkomplekset. | ||
| Linje 16: | Linje 18: | ||
Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende. | Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra Harboe Meulengracht på Lille Torv og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier han nu skulle til at anvende. | ||
===Nu med baiersk Øl=== | |||
Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: “Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.” | Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: “Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup.” | ||
| Linje 23: | Linje 27: | ||
Da hans enke, Maren Wissing Bech døde i 1872 blev gårdene solgt til tobaksfabrikanterne Carl Ludvig Petersen og Lauritz Emil Nobel, og ejendommene blev de næste tredive år tobaksfabrik. Nr. 25 blev nu udelukkende benyttet til produktion og pakhus, medens beboelse blev opretholdt i nr. 27. Det var her, der fra 1893 til 1900 var fælleskontor for jyske brugsforeninger, hvorefter de som FDB flyttede til Vesterport 5. | Da hans enke, Maren Wissing Bech døde i 1872 blev gårdene solgt til tobaksfabrikanterne Carl Ludvig Petersen og Lauritz Emil Nobel, og ejendommene blev de næste tredive år tobaksfabrik. Nr. 25 blev nu udelukkende benyttet til produktion og pakhus, medens beboelse blev opretholdt i nr. 27. Det var her, der fra 1893 til 1900 var fælleskontor for jyske brugsforeninger, hvorefter de som FDB flyttede til Vesterport 5. | ||
===Bagerejendom=== | |||
Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager. | Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af 4-etagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager. | ||
| Linje 30: | Linje 35: | ||
Området blev i flere år benyttet som parkeringsplads. Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By. Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes. | Området blev i flere år benyttet som parkeringsplads. Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By. Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes. | ||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
