Anonym

Vestergade 24: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
51 bytes tilføjet ,  18. oktober 2023
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "{{Infoboks-bygning |titel=Vestergade 1 |billede=Fil:Vestergade1.jpg |billedtekst=Vestergade 1 set fra Lille Torv, 2023. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv. |koordinater=56.157569819375674, 10.206739547752205 |koordinatnavn=Vestergade 1 |bygningstype=Etageejendom |adresse=Vestergade 1 |opført=1540 |bygherre=Frantz Anton Appelt (forhusfacade i 1842) |matrikel=392, Aarhus Bygrunde |save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=119...")
 
No edit summary
Linje 19: Linje 19:


Herefter kom et par tehandlere til at eje og bebo ejendommen. I 1748 flyttede Christian Knudsen Lind (1704-1771) hertil og drev sin tehandel herfra de næste treogtyve år indtil sin død. Han optog lån til nye bygninger i 1751, som er de 17 fag, der beskrives i 1761 brandtaksationen. Dødsboet blev i 1773 købt af tehandler Isach Johan Goudover (1717-1791), der samme år havde erhvervet borgerskab som købmand. Han var fra en mindre by øst for Amsterdam i Holland. Han blev boende i hjørneejendommen til sin død.
Herefter kom et par tehandlere til at eje og bebo ejendommen. I 1748 flyttede Christian Knudsen Lind (1704-1771) hertil og drev sin tehandel herfra de næste treogtyve år indtil sin død. Han optog lån til nye bygninger i 1751, som er de 17 fag, der beskrives i 1761 brandtaksationen. Dødsboet blev i 1773 købt af tehandler Isach Johan Goudover (1717-1791), der samme år havde erhvervet borgerskab som købmand. Han var fra en mindre by øst for Amsterdam i Holland. Han blev boende i hjørneejendommen til sin død.
===En række af embedsmænd===


Der har også boet et par embedsmænd på stedet, nemlig Peder Otto Rosenørn (1778-1828). Han var ejer af ejendommen i to år fra 1811 til 1813, og blev senere udnævnt i 1820 til stiftamtmand over Aarhus Stift. Han solgte i 1813 ejendommen til byfoged Jens Leegaard Schumacher (1771-1829), der samme år blev udnævnt til borgmester i Aarhus og havde dette embede indtil 1818. Herefter flyttede han i 1818 til en stilling som foged på Stensballegaard Birk. Den næste embedsmand var stiftsphysikus Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860), der overtog ejendommen i 1819 og havde den indtil 1837. Han blev udnævnt til stiftsphysikus i 1817 og var det indtil 1844.
Der har også boet et par embedsmænd på stedet, nemlig Peder Otto Rosenørn (1778-1828). Han var ejer af ejendommen i to år fra 1811 til 1813, og blev senere udnævnt i 1820 til stiftamtmand over Aarhus Stift. Han solgte i 1813 ejendommen til byfoged Jens Leegaard Schumacher (1771-1829), der samme år blev udnævnt til borgmester i Aarhus og havde dette embede indtil 1818. Herefter flyttede han i 1818 til en stilling som foged på Stensballegaard Birk. Den næste embedsmand var stiftsphysikus Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860), der overtog ejendommen i 1819 og havde den indtil 1837. Han blev udnævnt til stiftsphysikus i 1817 og var det indtil 1844.
Linje 27: Linje 29:


Efter købmandshandelen var der i en snes år en læderhandel ved Manilius Leopold Gottlieb Meier (1855-1917). Han var søn af en garveribestyrer i Viborg og kom til Aarhus i 1886. Fra 1920 og til 1928 var der et sæbemagasin i stueetagen, og fra 1928 blev det til en af “Schous Sæbehus” mange filialer i Aarhus.
Efter købmandshandelen var der i en snes år en læderhandel ved Manilius Leopold Gottlieb Meier (1855-1917). Han var søn af en garveribestyrer i Viborg og kom til Aarhus i 1886. Fra 1920 og til 1928 var der et sæbemagasin i stueetagen, og fra 1928 blev det til en af “Schous Sæbehus” mange filialer i Aarhus.
===Ny bygning===


Den nuværende fire etagers rødstensbygning blev opført 1928-29 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Draiby. Byggeriet medtog nr. 26 i Vestergade. En bred frontispice tredeler facaden mod Frue Kirkeplads, og desuden afsluttes denne med skrå hjørnefag til sidefløjene langs Vestergade og Nygade. Dertil kommer klassicistiske dekorationer som gesimser og tandsnitfrise langs tagudhænget. Det var Dansk Kvindesamfund, som stod bag projektet, der rummede 48 mindre boliger for enlige, selverhvervende kvinder (derfor også kaldet Kvindernes Hus). Bygningen blev drevet af Dansk Kvindesamfund indtil 1991, hvorefter den overgik til legateje (Holst-legaterne ved Aarhus Universitet).
Den nuværende fire etagers rødstensbygning blev opført 1928-29 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Draiby. Byggeriet medtog nr. 26 i Vestergade. En bred frontispice tredeler facaden mod Frue Kirkeplads, og desuden afsluttes denne med skrå hjørnefag til sidefløjene langs Vestergade og Nygade. Dertil kommer klassicistiske dekorationer som gesimser og tandsnitfrise langs tagudhænget. Det var Dansk Kvindesamfund, som stod bag projektet, der rummede 48 mindre boliger for enlige, selverhvervende kvinder (derfor også kaldet Kvindernes Hus). Bygningen blev drevet af Dansk Kvindesamfund indtil 1991, hvorefter den overgik til legateje (Holst-legaterne ved Aarhus Universitet).
2.837

redigeringer