Teglværker i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Teglværker i Aarhus Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 5. okt. 2023, 09:23

418 bytes tilføjet , 5. oktober 2023

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Der har indenfor de nuværende kommunegrænser været et to-cifret antal kendte teglværker, som hver især har haft en betydning for deres lokalsamfund. En lokal produktion af tegl som byggemateriale gav en praktisk fordel fremfor import ude fra, men forudsætningerne for at en produktion kunne etableres var materiale tilstrækkelighed.
-For at kunne skabe tegl til bygningskonstruktion skulle teglværkerne etableres nær steder hvor der var ler til rådighed af den rigtige kvalitet, og derudover skulle der også skaffes træ til selve brændingen af teglstenene. Det opgravede ler blev fragtet til teglværket hvor det blev tippet af i æltemøllen. Herefter blev leret blandet op med vand og i nogle tilfælde sand. Den endelige konsistens på leret var ganske vigtig, da der ellers var sandsynlighed for at der ikke kom en brugbar sten ud af anstrengelserne. Ved hjælp af heste eller stude blev leret æltet godt sammen i et rundt bassin. Denne metode blev benyttet indtil et mere mekaniseret produktionsapparat tog over som den almindelige fremgangsmåde ved æltning.
+Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret med til Danmark af enten Valdemar den Store eller bisp Eskil i Lund. Sten til byggerier blev oprindeligt brændt i primitive ovne på selve byggepladsen og først omkring år 1700 opstod egentlige teglværker.
-Teglbrændingen blev introduceret i Danmark omkring år 1160 af lombardiske teglbrændere, som var blevet inviteret med til Danmark af enten Valdemar den Store eller bisp Eskil i Lund. Sten til byggerier blev oprindeligt brændt i primitive ovne på selve byggepladsen og først omkring år 1700 opstod egentlige teglværker.
+=== Teglværkets funktion ===
+For at kunne skabe tegl til bygningskonstruktion skulle teglværkerne etableres nær steder hvor der var ler til rådighed af den rigtige kvalitet, og derudover skulle der også skaffes træ til selve brændingen af teglstenene.
+Det opgravede ler blev fragtet til teglværket hvor det blev tippet af i æltemøllen. Herefter blev leret blandet op med vand og i nogle tilfælde sand. Den endelige konsistens på leret var ganske vigtig, da der ellers var sandsynlighed for at der ikke kom en brugbar sten ud af anstrengelserne. Ved hjælp af heste eller stude blev leret æltet godt sammen i et rundt bassin. Denne metode blev benyttet indtil et mere mekaniseret produktionsapparat tog over som den almindelige fremgangsmåde ved æltning.
+Ved strygebordene stod håndstrygerne og formede leret til sten før de blev videresendt til tørreladerne, hvor de stod til tørring i tre uger. Ved brænding af stenene benyttedes først en mile på marken hvor stenene blev stablet i kubiske stakke, men senere gik man over til faste ovne eller højovne før man benyttede den effektive tysk-opfundne ringovn til at brænde sten med.
 == Oversigtskort ==