2.837
redigeringer
Vestergade 15-17: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bagermester bygger nyt
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
Da bygningen var ny i 1888, flyttede tandlæge [[Frederik Visby (1839-1926)]] ind på i første salen. Han blev dog mest kendt som akvarelmaler med motiver fra folkelivet i det ældre Aarhus. | Da bygningen var ny i 1888, flyttede tandlæge [[Frederik Visby (1839-1926)]] ind på i første salen. Han blev dog mest kendt som akvarelmaler med motiver fra folkelivet i det ældre Aarhus. | ||
Eduard Holle opnåede i 1893 indfødsret dvs. han blev dansk statsborger. Han blev i 1896 valgt til bestyrelsen i [[Bagernes Rugbrødsfabrik]]. Desuden var han samme år med til at etablere lokalforeningen af de farende svende, | Eduard Holle opnåede i 1893 indfødsret dvs. han blev dansk statsborger. Han blev i 1896 valgt til bestyrelsen i [[Bagernes Rugbrødsfabrik]]. Desuden var han samme år med til at etablere lokalforeningen af de farende svende, Naverne. Holle blev især kendt for produktionen af kryddertvebakker, som blev solgt både til private og hoteller i København, Berlin, Paris og Stockholm. Der har været mange lærlinge hos bager Holle, og en af dem var [[Edvard Leonard Petersen (1882-1962)]], senere kendt fra [[Leonards Konditori]] på [[Skt. Clemens Bro]]. | ||
Naboejendommen mod vest var i begyndelsen af 1700-tallet et mindre hus, som havde været i [[Laurids Andersen Frost]]s eje. I 1725 havde farver [[Mads Wærn]] stedet. Han blev efterfulgt af [[Søren Jensen]], der var rådmand fra 1728 til sin død i 1739. Forhuset var i 1761 fire fag langt og to etager højt. Herefter følger en række småhåndværkere som ejere. I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggren (1766-1819)]] stedet. Enken videreførte garveriet med garversvenden [[Hans Nielsen (1795-1841)]], som hun gifter sig med i 1824. Det blev atter en række forskellige småhåndværkere som ejere. Det blev enken efter læderhandler [[Johan Jacob Grooss]], der i 1901 solgte til bagermester Holle, som allerede var ejer af naboejendommen mod øst. De følgende et hundrede og fyrre år har de to ejendomme været knyttet til hinanden. | Naboejendommen mod vest var i begyndelsen af 1700-tallet et mindre hus, som havde været i [[Laurids Andersen Frost]]s eje. I 1725 havde farver [[Mads Wærn]] stedet. Han blev efterfulgt af [[Søren Jensen]], der var rådmand fra 1728 til sin død i 1739. Forhuset var i 1761 fire fag langt og to etager højt. Herefter følger en række småhåndværkere som ejere. I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggren (1766-1819)]] stedet. Enken videreførte garveriet med garversvenden [[Hans Nielsen (1795-1841)]], som hun gifter sig med i 1824. Det blev atter en række forskellige småhåndværkere som ejere. Det blev enken efter læderhandler [[Johan Jacob Grooss]], der i 1901 solgte til bagermester Holle, som allerede var ejer af naboejendommen mod øst. De følgende et hundrede og fyrre år har de to ejendomme været knyttet til hinanden. | ||
