9.515
redigeringer
Boligforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Boligforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)
Versionen fra 18. sep. 2023, 14:27
, 18. september 2023ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Boligforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret historisk oversigt over byens mange boligforeninger. | '''Boligforeninger i Aarhus Kommune''' er en detaljeret historisk oversigt over byens mange boligforeninger. | ||
I begyndelsen af det 20. århundrede betød den voksende urbanisering og boligmangel i industrialiserede byområder at der opstod et behov for yderligere engangement på boligfronten. Der dannedes såkaldte boligforeninger der kunne afhjælpe boligsituationen ved hjælp af udlejning af huse og lejligheder. Boligforeningerne blev dermed en vigtig del af den danske velfærdsmodel og spillede en afgørende rolle i at give arbejderklassen adgang til rimelig og sikker bolig. Ofte finansieredes boligforeningerne igennem medlemmernes indskud og lån, og ofte med støtte fra staten. | |||
Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne atter frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri. | Indtil 1916 havde kommune og stat ikke engageret sig i byggeriet af boliger, men fra dette år trådte de til som egentlige bygherrer på boligprojekter og med mulighed for at bidrage til ydelser af lån dertil. Private bygherrer havde længe stået for alt nybyggeri i Aarhus, men i begyndelsen af 1920'erne skiftede udviklingen til en retning der var præget af færre privatopførte byggerier. Mindre end halvdelen af alt nybyggeri var således privatopført i midten af 20'erne, men udviklingen bølgede frem og tilbage og få år senere var privatbyggeriet atter størst. I forbindelse med en ny boliglovgivning i slutningen af 1930'erne trådte boligforeningerne atter frem i lyset og begyndte at overtage en betydelig del af det aarhusianske boligbyggeri. | ||
| Linje 6: | Linje 8: | ||
Flere af de nye boligforeningers formål var at drive de nyopførte bygninger som udlejningsboliger for sine medlemmer. Den vel nok mest iøjnefaldende og markante boligforening der dannedes i perioden efter Første Verdenskrig var [[Arbejdernes Andels Boligforening]], der så dagens lys i 1919. Denne store og nyskabende boligforening stod i sine første år bl.a. bag de gule dobbelthuse ved [[Marienlund]] og ikke langt derfra stod boligforeningen også bag opførelsen af flere etageejendomme på [[Trøjborg]]. | Flere af de nye boligforeningers formål var at drive de nyopførte bygninger som udlejningsboliger for sine medlemmer. Den vel nok mest iøjnefaldende og markante boligforening der dannedes i perioden efter Første Verdenskrig var [[Arbejdernes Andels Boligforening]], der så dagens lys i 1919. Denne store og nyskabende boligforening stod i sine første år bl.a. bag de gule dobbelthuse ved [[Marienlund]] og ikke langt derfra stod boligforeningen også bag opførelsen af flere etageejendomme på [[Trøjborg]]. | ||
Boligforeningerne spiller til stadighed en vigtig rolle på det danske boligmarked, hvor de tilbyder forskellige typer boliger til folk i alle aldre og indkomstniveauer. | |||
=== Liste over aktive boligforeninger === | === Liste over aktive boligforeninger === | ||
