Arbejdernes Andels Boligforening: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Teglgården, E.A. Ebbesen 1928.jpg|thumb|right|350px|[[Teglgården]] stod færdig i 1927 og var blandt '''Arbejdernes Andels Boligforening'''s første større projekter i Aarhus. Ved Teglgården blev karreens areal i midten udnyttet til et haveanlæg med bl.a. legeplads til børnene og rekreative områder til karreens voksne.]]

Adresse: [[Langelandsgade]] 50, 8000 Aarhus C  

Formål: at skaffe "egne" hjem, ved at overføre andelsprincippet på boligbyggeriet. Den første bestyrelse for AAB bestod i 1919 af formand, tømrer [[P.M. Pedersen]], næstformand tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)|Jens Perregaard]]; kasserer, stolemager og slagtehusinspektør [[Alexander Jensen]]; sekretær, snedkermester [[J.C. Jensen]]; typograf [[Marthin Pedersen]]; snedker [[H.P. Nielsen]] og forretningsfører [[J.K. Christensen]].

   

AAB sammenlægges i 1992 med saneringsselskabet Contakt samt [[Haslebo]]. Haslebo blev i 1948 grundlagt af AAB. I 1996 omfattede AAB 6826 lejemål, heraf 6626 almennyttige boliger, 142 ungdomsboliger og 58 lette kollektivboliger.

   

''“Det vilde tage sin Tid at foretage en Rundtur til Arbejdernes Andels Boligforenings mange Komplekser. I og for sig vilde det ogsaa være unødvendigt. Har man besøgt et enkelt, kender man dem alle. De kan være forskellige af Udseende og Indretning. Nogle mere moderne end andre. Men ingen kan være I Tvivl om, at Lykke og Livsglæde har til Huse her.”''

Selvsikkerheden og optimismen fejlede ikke noget i 1944, da Arbejdernes Andels Boligforenings 25-års-jubilæumsskrift udkom. Foreningen var, da den blev stiftet i 1919, den første andelsboligforening i Aarhus, men absolut ikke den sidste. Som citatet ovenfor illustrerer, forstod foreningen sig selv som leverandør af livskvalitet i byen, og deres boliger skulle således ikke blot bruges til at opbevare mennesker, men også være rum, hvor lykke og livsglæde blev skabt. Om alle beboerne virkelig var så lykkelige, som Arbejdernes Andels Boligforening påstod, kan betvivles. Foreningen udgør ikke desto mindre – sammen med byens mange andre boligforeninger – en interessant og overset aktør i skabelsen af velfærdsbyen Aarhus, inden velfærdsstaten, som vi i dag kender den, voksede frem.

[[Fil:Ingerslevgården, 1938 Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|[[Ingerslevgården]] stod færdig i 1931. Ligesom Teglgården fandtes her æstetiske og rekreative områder til de voksne. Byggerierne var et forsøg på at skabe tryghed i en ellers utryg tilværelse præget af bolignød og arbejdsløshed.]]  

Gode eksempler finder vi i byggerierne [[Teglgården]] ved [[Vesterbro Torv]] og [[Marselisgården]] og [[Ingerslevgården]] på [[Frederiksbjerg]]. Alle gjorde bl.a. op med ’baggården’ som fænomen. I stedet udnyttede man det ubebyggede areal inde i karreen til et stort, rekreativt haveanlæg med lys og luft, hvor børnene kunne lege frit og de ældre beboere nyde deres otium. Havearealet skulle også fremme beboerfællesskabet, hvilket bl.a. i Teglgården skete gennem alt fra koncerter til fastelavnsfester.  

Som navnet Arbejdernes Andelsboligforening antyder, havde foreningen til at begynde med det ”arbejdende folk” som sin målgruppe. Det var dog en bestemt type af arbejdere, som foreningen sigtede mod – nemlig de hæderlige og hårdtarbejdende arbejdere, som blot var ofre for samfundets urimeligheder. Ved at gøre denne gruppe til medejere af deres boliger søgte man at sende dem opad på på den sociale rangstige. Det forudsatte imidlertid, at de havde en indkomst, der tillod det.  

I takt med at velfærdsstaten voksede frem, blev boligforeningerne i stigende grad indlemmet i statens maskineri. Ikke desto mindre repræsenterer Arbejdernes Andels Boligforenings byggerier en særlig forståelse af det gode liv og kan således ses som et forsøg på at gøre op med den fattigdom og ulige fordeling, der prægede industribyen Aarhus – en forståelse, der på mange måder pegede fremad mod velfærdsbyen.   

* Indledning til artiklen er forfattet af Annelise Ledet, overført fra Århus Leksikon

* Anden del af artiklen er oprindeligt forfattet af Mikkel Høghøj, Ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund.

[http://www.aabnet.dk/ Link til Arbejdernes Andels Boligforenings hjemmeside]