9.515
redigeringer
mNo edit summary |
|||
Linje 3: | Linje 3: | ||
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod. | En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod. | ||
=== | === Haveforeningens historie og funktion i Aarhus === | ||
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. I modsætning til frihaverne, var kolonihaverne anderledes fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for for både middel- og arbejderklassen der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund der forandrede landet i samme tidsperiode. | Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. I modsætning til frihaverne, var kolonihaverne anderledes fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for for både middel- og arbejderklassen der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund der forandrede landet i samme tidsperiode. | ||