Anonym

Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.  
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.  


=== De første haveforeninger ===
=== Haveforeningens historie og funktion i Aarhus ===
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. I modsætning til frihaverne, var kolonihaverne anderledes fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for for både middel- og arbejderklassen der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund der forandrede landet i samme tidsperiode.  
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, [[Frihaver i Aarhus|frihaverne]], blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. I modsætning til frihaverne, var kolonihaverne anderledes fordi havebrugerne betalte en lejeafgift for brug af haveloddet. Kolonihaverne blev en slags fritidsaktivitet for for både middel- og arbejderklassen der stod i modsætning til det hektiske moderne industrisamfund der forandrede landet i samme tidsperiode.