Anonym

Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Haveforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 7. sep. 2023, 15:06

516 bytes tilføjet ,  7. september 2023
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3: Linje 3:
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.  
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod.  


Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag. Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag.
=== De først haveforeninger ===
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed.  


Disse haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.
De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag.
 
Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. Det administrative udgangspunkt for mange af de nyetablerede haveforeninger i byen var en lejekontrakt mellem Aarhus Kommune og den 3. kreds af kolonihaveforbundet. Lejekontrakten indeholdt som oftest nærmere information om områdets afgrænsning og anvendelse samt kontraktens løbetid og lejeafgiftens størrelse. Desuden skulle det fastslås hvilke type bygninger der måtte opføres og hvilke ordensbestemmelser der blev gjort gældende for det pågældende haveområde.
 
De mange haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag.


Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.
Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/85673"