9.515
redigeringer
Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Haveforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)
Versionen fra 7. sep. 2023, 11:38
, 7. september 2023ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod. | En opgørelse fra 2021 viste at der i [[Aarhus Kommune]] var 3.800 kolonihaver, hvoraf de 3000 lå på kommunal jord udlejet til kolonihaveforbundet og tre individuelle foreninger. Borgere med interesse for at anskaffe sig en kolonihave må i de fleste tilfælde væbne sig med tålmodighed, da de fleste haveforeninger benytter sig af ventelister man skal skrive sig op på før man eventuelt kan få tildelt et havelod. | ||
Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor de første | Haveforeningernes opståen i Aarhus kan spores tilbage til 1820'erne, hvor forløberne til de første kolonihaver, frihaverne, blev udlagt til folk af fattige kår. Ikke lang tid derefter begyndte industrialiseringen og urbaniseringen tage fart i Danmark. Som en reaktion på trængsel og dårlige levevilkår i byerne, opstod ideen om at tilbyde byboere et fristed udformet som små private haver udenfor byens travlhed. De første egentlige lejehaver fik Aarhus i 1870'erne i den nordlige ende af [[Sjællandsgade]], men det var især i første halvdel af 1900-tallet, at der rigtigt kom gang i etableringen af haveforeninger, hvoraf flere til stadighed eksisterer den dag i dag. Aarhus Kolonihaveforbund blev stiftet den 9. februar 1918, og lagde grunden til en fællesledelse, der på det bredest mulige grundlag kunne tale kolonihavefolkets sag. | ||
Disse haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag. | Disse haveforeninger blev etableret med det formål at give byboerne mulighed for at dyrke grøntsager, nyde naturen og skabe et fællesskab med ligesindede. Med tiden udviklede haveforeningerne sig til små oaser af ro og grønne omgivelser midt i byen, hvor folk kunne slappe af og komme væk fra hverdagens stress og jag. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medført naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus, og betød dermed at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. | I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medført naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus, og betød dermed at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. | ||
Fra 1946 til 1964 reduceredes det samlede omfang af kolonihaveområder i Storaarhus betragteligt fra 326 ha til 257 ha, og antallet af havelodder faldt i samme periode fra 6.113 til 4.459. Ca 3.200 af de resterende haver var i 1964 anlagt på kommunal jord (fra Aarhus Kommune og tilstødende kommuner). En undersøgelse viste i 1964 at hovedparten af aarhusianske kolonihaveejere overvejende var gifte personer, hvoraf der var en forholdvis stort andel af ældre arbejdere med jævne indkomster. | |||
Trods denne udvikling er haveforeningerne stadig vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat, og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i byens udvikling. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder. | Trods denne udvikling er haveforeningerne stadig vigtige fristeder for mange byboere. Havelodderne kan være med til at bidrage til en forbedret livskvalitet, fremme bæredygtighed og skabe et socialt fællesskab blandt byens indbyggere. Mange af de tilbageværende haveforeninger er højt værdsat, og er på sin egen vis blevet integreret som nye grønne områder i byens udvikling. Dermed kan byboerne fortsat kan nyde godt af naturen og fællesskabet, som disse foreninger tilbyder. | ||
| Linje 867: | Linje 869: | ||
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavejagten sender århusianerne på venteliste. 23-07-2017. | * Aarhus Stiftstidende. Kolonihavejagten sender århusianerne på venteliste. 23-07-2017. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Aarhus fik sin første kolonihave i 1826. 07-02-1944. | * Aarhus Stiftstidende. Aarhus fik sin første kolonihave i 1826. 07-02-1944. | ||
* Betænkning vedrørende kolonihaveproblemer. Kommissionen til behandling af kolonihavespørgsmål. Aarhus, august 1965. 63.58. | |||
[[Kategori:Natur]] | [[Kategori:Natur]] | ||
[[Kategori:Foreninger]] | [[Kategori:Foreninger]] | ||
