12
redigeringer
Aarhus Rådhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Mathias (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 51: | Linje 51: | ||
Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere; en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til. | Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere; en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til. | ||
===Rådhuset under besættelsen: Tyskerne får mistanke til rådhuset=== | |||
Århus Rådhus havde en central rolle under besættelsen, og i dag er det kendt at en del af de ansatte havde forbindelse til modstandsbevægelsen. Det er derfor ikke svært at se hvorfor tyskerne i løbet af krigen fik større og større mistanke for, at der foregik illegal virksomhed ved Aarhus Rådhus. | |||
Rådhuset blev flere gange ransaget af tyske tropper, og der blev udført flere sabotagehandlinger af tyskvenlige grupperinger mod rådhuset. I september 1943 besatte tyskerne rådhuset, da de opløste politiet i Danmark. Dette fortsatte et par timer før de trak sig tilbage, men som resultat af dette måtte borgmesteren i oktober kontakte Tyskerne med en anmodning vedrørende den fængslede politimesters frihed, hvori Kriminalrat Schwietzgebel informerede borgmesteren om, at man havde mistanke om, at man fra rådhuset havde udstedt falske legitimationskort (hvilket man havde), og at der i rådhusets kælder blev opmagasineret våben. (hvilket var sandt, men det vidste borgmesteren ikke på dette tidspunkt). | |||
Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent. | |||
===Schalburgtage af rådhuset=== | ===Schalburgtage af rådhuset=== | ||
