Den første oliekrise: Forskelle mellem versioner

Søndag den 25. november trådte kørselsforbuddet i kraft, og byens gader blev indtaget af fodgængere, cyklister og unge fyre på hurtige knallerter, der var undtaget kørselsforbuddet.  

At den kollektive trafik også var undtaget kørselsforbuddet, kom til at kunne mærkes i Århus Sporvejes pengekasse. På en normal søndag lå kørselsindtægterne ved Århus Sporveje på omkring 40.000 kr., men efter den 25. november kunne sporvejene tælle omkring 82.000 kr. i kassen. Selvom der i alt var blevet sat 10 ekstra busser i drift til den første bilfrie søndag, var det ikke nok. Sporvejene valgte dog også at lade busserne blive i garagen på udvalgte hverdagseftermiddage og -aftener, hvilket til gengæld gav særdeles lange køer til byens hyrevogne.  

Det var muligt for visse erhverv med specielle behov at få en køretilladelse. Under den første bilfrie søndag var der på forhånd udstedt 2.380 kørselstilladelser til borgere, der af forskellige årsager var undtaget bilforbuddet. Derudover fik skattevæsenet i Aarhus, der administrerede kørselstilladelserne i Aarhus Kommune, 16 henvendelser på dagen, hvoraf fem fik udstedt en kørselstilladelse. I alle fem tilfælde drejede det sig om akut opstået sygdom eller dødsfald. Politiet fangede i alt 17 bilister i kommunen i at køre ulovlig søndagskørsel, hvilket endte med at koste lovbryderne en klækkelig bøde.   

Landevejskroerne var nogle af dem, som mærkede konsekvenserne af bilforbuddet hårdest. Uden for Aarhus kunne Møllerens Hus i Ugelbølle rapportere om et markant fald i søndagsgæster. Blot 50 mennesker havde gæstet kroen mod de normale 500 på en almindelig søndag. Det lave besøgstal fik kroen til at overveje at holde søndagslukket, mens bilforbuddet stod på. Samme billede gjorde sig gældende ved omegnens andre kroer, hvor nogle havde taget konsekvensen på forhånd og lukket helt ned om søndagen.