9.515
redigeringer
Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937) (vis kildekode)
Versionen fra 5. sep. 2023, 12:50
, 5. september 2023ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. september 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt. | Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. september 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt. | ||
===Karriere=== | === Karriere === | ||
Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør. | Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør. | ||
I 1883 oprettede de en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen. | I 1883 oprettede de en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen. | ||
===Foreningsarbejde og politik=== | === Foreningsarbejde og politik === | ||
Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880, af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde. | Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880, af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde. | ||
Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds. | Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | === Medlem af eller byens repræsentant i... === | ||
*Brolægnings- og vejudvalget 1894-99 | * Brolægnings- og vejudvalget 1894-99 | ||
*Udvalget for skolevæsenet 1894-99 | * Udvalget for skolevæsenet 1894-99 | ||
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1894-99 | * [[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1894-99 | ||
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-1904 | * [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-1904 | ||
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1900-04 | * Udvalget for bygninger og inventariesager 1900-04 | ||
*Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1900-04 | * Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1900-04 | ||
*Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04 | * Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04 | ||
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1904 | * Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1904 | ||
*Århus | * Århus Amts Skoleråd 1905-10 | ||
== Litteratur og | == Litteratur og kilder == | ||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | * Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
