2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 42: | Linje 42: | ||
Af de seks sønner var der især én, der blev kendt i eftertiden – nemlig sprogforskeren Karl Verner (1846-1896). Han er mindet ved en tavle på facaden af huset, hvor han blev født. Han blev magister i sprogvidenskab ved Københavns Universitet i 1876, og derefter bibliotekar ved universitetsbiblioteket i Halle. Gennem studier af germanske og slaviske sprog påpegede han en lydmæssig regelmæssighed kendt som Werners Lov. Han udnævnes i 1888 til professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet. | Af de seks sønner var der især én, der blev kendt i eftertiden – nemlig sprogforskeren Karl Verner (1846-1896). Han er mindet ved en tavle på facaden af huset, hvor han blev født. Han blev magister i sprogvidenskab ved Københavns Universitet i 1876, og derefter bibliotekar ved universitetsbiblioteket i Halle. Gennem studier af germanske og slaviske sprog påpegede han en lydmæssig regelmæssighed kendt som Werners Lov. Han udnævnes i 1888 til professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet. | ||
Efter Frederik Werners død tog sønnen købmand Ferdinand Ludvig Werner (1850-1917) over. Han beholdt ejendommen indtil 1899, men opdelte den i flere lejemål. | Efter Frederik Werners død tog sønnen købmand Ferdinand Ludvig Werner (1850-1917) over. Han beholdt ejendommen indtil 1899, men opdelte den i flere lejemål. I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset. Først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen. | ||
I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset. Først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen. | |||
===Fotoatelier på tag-etagen=== | ===Fotoatelier på tag-etagen=== |
redigeringer