Vestergade 5: Forskelle mellem versioner

Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen blev en total nybygning i tre etager, måske  byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94503</ref>. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården.

Stor købmandsgård

Stedet her var i begyndelsen af 1700-tallet blevet en stor købmandsgård. Huset langs gaden var på 15 fag bindingsværk og i 2 etager. I 1791 blev gården overtaget af rådmand Niels Hviid (1754-1813). Fra 1801 til sin død i 1813 var han borgmester.  

Tobaksfabrikant og løjtnant Christian Anton Siegumfeldt (1795-1870) overtog i 1824 stedet. Han blev født i København, hvor han siden blev officer ved artilleriet på Kronborg. Via Randers, hvor han i 1821 blev gift med Dorthea Hjelmdrup, kom han til Aarhus i 1824. Året efter erhvervede han borgerskab som tobaksfabrikant. Han fik ikke nogen større succes .

Siegumfeldt satte gården til salg i 1839, og i 1840 blev den solgt ved auktion. Han flyttede til Ebeltoft, hvor han fik arbejde ved toldvæsenet som toldassistent. Den videnskabelige Realskole kunne indlede sin virksomhed i de ledige lokaler efter Siegumfeldt 5. november 1839, hvorefter man i 1842 flyttede skolen til nye bygninger i Dynkarken.     

Dampmaskinen rykker ind

Efter et ti år med tobaksfabrikation overgik stedet i 1841 til Jean Jacob Claessen (1816-1890) og Ludvig Weihe, der anlagde et maskinuldspinderi og et strømpevæveri. Tre år senere overtog Claessen selv fabrikken og introducerede brugen af dampmaskinen til at drive et stampeværk.  

Han ville gerne knytte sig mere til byen og erhvervede i 1844 borgerskab som fabrikant. Et par år senere tilbyder han dampvask ’af alle Sorter Brugs- og Gangklæder’. I oktober 1847 overdrog Claessen sit butiksudsalg til sin fabriksmester Frederik Werner for at hellige sig en udvidelse af strømpeproduktionen. Året efter opgav Jean Jacob Claessen sit bo til behandling ved skifteretten i Aarhus som opbudsbo.

Af de seks sønner var der især én, der blev kendt i eftertiden – nemlig sprogforskeren Karl Verner (1846-1896). Han er mindet ved en tavle på facaden af huset, hvor han blev født. Han blev magister i sprogvidenskab ved Københavns Universitet i 1876, og derefter bibliotekar ved universitetsbiblioteket i Halle. Gennem studier af germanske og slaviske sprog påpegede han en lydmæssig regelmæssighed kendt som Werners Lov. Han udnævnes i 1888 til professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet.

Efter Frederik Werners død tog sønnen købmand Ferdinand Ludvig Werner (1850-1917) over. Han beholdt ejendommen indtil 1899, men opdelte den i flere lejemål.

Fotoatelier på tag-etagen

Et fotoatelier med store vinduer i tag-etagen blev tilføjet bygningen i 1861 på foranledning af fotograf Emil Rye (1820-1890). Han arbejdede her i to år, hvorefter han rejste til Odense. Han fulgtes af maler Andreas Fritz (1828-1906) fra 1863 til 1865.