9.515
redigeringer
Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
→Nationalhaverne i Aarhus
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | ||
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. | Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]] bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref> | ||
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | ||