2.837
redigeringer
mNo edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Der var gået 12 år siden Rigsdagen i 1946 vedtog opførelsen, og det var især takket være professor Strömgrens ihærdighed, at det omsider blev til noget. Om udskydelsen skrev Margrete Lomholt: „Dengang som nu havde spareforanstaltninger og budgetnedskæringer en ulykkelig tilbøjelighed til at gå ud over de svagest stillede i samfundet”. | Der var gået 12 år siden Rigsdagen i 1946 vedtog opførelsen, og det var især takket være professor Strömgrens ihærdighed, at det omsider blev til noget. Om udskydelsen skrev Margrete Lomholt: „Dengang som nu havde spareforanstaltninger og budgetnedskæringer en ulykkelig tilbøjelighed til at gå ud over de svagest stillede i samfundet”. | ||
Der var forventninger til børnepsykiatrien. Og der var på forhånd jordbund for et godt samarbejde for det nye hospitalsspeciale her i Århus, som var en foregangsby på det sociale og socialpsykiatriske område, præget af mænd som socialdirektør [[Orla Jensen]], den senere amtssocialdirektør [[Helge Petersen]], dengang i [[Århus Børneværn]], og sociallæge [[Helge Kjems]] og kredsen omkring ham, hvem børnepsykiatrien skylder tak for megen inspiration. | Der var forventninger til børnepsykiatrien. Og der var på forhånd jordbund for et godt samarbejde for det nye hospitalsspeciale her i Århus, som var en foregangsby på det sociale og socialpsykiatriske område, præget af mænd som socialdirektør [[Orla Jensen]], den senere amtssocialdirektør [[Helge Petersen]], dengang i [[Århus Børneværn]], og sociallæge [[Helge Kjems (1909-1999 | Helge Kjems]] og kredsen omkring ham, hvem børnepsykiatrien skylder tak for megen inspiration. | ||
Det var den første børnepsykiatriske sengeafdeling uden for København. Med 40 senge skulle det derfor modtage børn fra hele Jylland og Fyn og foretage ambulante undersøgelser fra samme store område med en befolkning på 2 ½ million. Naturligvis var det en uoverkommelig opgave. Ventelisten var lang allerede ved indvielsen og steg til over 400 i årene derefter. Det betød 2-3 års ventetid og håbløse forsøg på at prioritere henvisningerne til ambulant undersøgelse på en hasteliste og en haste-hasteliste. De store børn på almindelig venteliste blev voksne, før turen kom til dem. Blandt dem, der var skrevet op til indlæggelse, var især de psykotiske børn ilde stillet, fordi størstedelen af psykoseafdelingens 12 pladser måtte bruges til langtidsindlæggelser. | Det var den første børnepsykiatriske sengeafdeling uden for København. Med 40 senge skulle det derfor modtage børn fra hele Jylland og Fyn og foretage ambulante undersøgelser fra samme store område med en befolkning på 2 ½ million. Naturligvis var det en uoverkommelig opgave. Ventelisten var lang allerede ved indvielsen og steg til over 400 i årene derefter. Det betød 2-3 års ventetid og håbløse forsøg på at prioritere henvisningerne til ambulant undersøgelse på en hasteliste og en haste-hasteliste. De store børn på almindelig venteliste blev voksne, før turen kom til dem. Blandt dem, der var skrevet op til indlæggelse, var især de psykotiske børn ilde stillet, fordi størstedelen af psykoseafdelingens 12 pladser måtte bruges til langtidsindlæggelser. |
redigeringer