Sociallægeinstitutionen: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 9: Linje 9:
Klienter kunne blive henvist til sociallægeinstitutionen fra socialforvaltningens øvrige afdelinger som forsorgs-, pensions- og omsorgsafdelingen. Institutionen udviklede sig til at blive et centralt organ i det interdisciplinære samarbejde mellem eksempelvis lægefaglig- og pædagogisk videnskab, for at yde den rette konsultation for den sociale forvaltning. Sociallægeinstitutionen afholdt regelmæssige møder med socialforvaltningens øvrige områdekontorer, hvor der med en sagsbehandler drøftedes behandlingsmuligheder for den enkelte klient.
Klienter kunne blive henvist til sociallægeinstitutionen fra socialforvaltningens øvrige afdelinger som forsorgs-, pensions- og omsorgsafdelingen. Institutionen udviklede sig til at blive et centralt organ i det interdisciplinære samarbejde mellem eksempelvis lægefaglig- og pædagogisk videnskab, for at yde den rette konsultation for den sociale forvaltning. Sociallægeinstitutionen afholdt regelmæssige møder med socialforvaltningens øvrige områdekontorer, hvor der med en sagsbehandler drøftedes behandlingsmuligheder for den enkelte klient.


Fra at have været et lægekontor med kun én læge ansat ved etableringen i 1948, var staben i 1974 inddelt i 4 grupper, hver med en læge og socialrådgiver tilknyttet. Udover disse, var der her tilknyttet 3 lægelige konsulenter, heraf en specialist i pædiatri, en specialist i børnepsykiatri, en konsulent yderligere og to psykologer. Disse var i nær kontakt med socialforvaltningens øvrige afdelinger, læger og hospitalsvæsen for at koordinere en fælles behandlingsbestræbelse for klienten. Til møderne, vedrørende en klient, deltog læger, socialrådgivere og sommetider psykologer til drøftelse med en sagsbehandler om den enkelte klient, samt familiære forhold. Det interdisciplinære samarbejde blev løbende udvidet til ligeledes at kunne indebære møder med lærere, børnehavepædagoger, familielæge, sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske eller andre nøglepersoner omkring klienten.  
Fra at have været et lægekontor med kun én læge ansat ved etableringen i 1948, var staben i 1974 inddelt i 4 grupper, hver med en læge og socialrådgiver tilknyttet. Udover disse, var der her tilknyttet tre lægelige konsulenter, heraf en specialist i pædiatri, en specialist i børnepsykiatri, en konsulent yderligere og to psykologer. Disse var i nær kontakt med socialforvaltningens øvrige afdelinger, læger og hospitalsvæsen for at koordinere en fælles behandlingsbestræbelse for klienten. Til møderne, vedrørende en klient, deltog læger, socialrådgivere og sommetider psykologer til drøftelse med en sagsbehandler om den enkelte klient, samt familiære forhold. Det interdisciplinære samarbejde blev løbende udvidet til ligeledes at kunne indebære møder med lærere, børnehavepædagoger, familielæge, sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske eller andre nøglepersoner omkring klienten.  


Sociallægeinstitutionen eksisterer i dag som ”en kommunal, sundhedsfaglig konsulentenhed, der arbejder med at støtte borgere med forskellige udfordringer i at mestre eget liv. Fokus er på at hjælpe borgeren til størst mulig aktivitet og deltagelse i hverdagen – herunder at vende tilbage til størst mulig grad af selvforsørgelse.” <ref>https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sociale-forhold-og-beskaeftigelse/organisation/job-sundhed-og-ydelse/sociallaegeinstitutionen/#1</ref>
Sociallægeinstitutionen eksisterer i dag som ”en kommunal, sundhedsfaglig konsulentenhed, der arbejder med at støtte borgere med forskellige udfordringer i at mestre eget liv. Fokus er på at hjælpe borgeren til størst mulig aktivitet og deltagelse i hverdagen – herunder at vende tilbage til størst mulig grad af selvforsørgelse.” <ref>https://www.aarhus.dk/om-kommunen/sociale-forhold-og-beskaeftigelse/organisation/job-sundhed-og-ydelse/sociallaegeinstitutionen/#1</ref>
2.837

redigeringer