11.457
redigeringer
Viby: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→FDB fabrikkerne
| Linje 64: | Linje 64: | ||
I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter. | I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter. | ||
==Landsbyen Viby forsvandt== | |||
=== Højhushotel og butikscenter === | |||
Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere. | |||
De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel Merkur]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade. | |||
=== Vejen slugte byen === | |||
Fremskridtet var dog ikke færdig med at blive gennemført i Viby. [[Kongevej]] havde tidligere været en travl handelsgade i den gamle landsby. Efterhånden havde den dog også udviklet sig til at været en trafikeret flaskehals ind mod Aarhus. Hovedvej A10, som Kongevej var en del af, måtte udvides med flere spor, og også dette krævede nedrivninger. | |||
Første del af hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Vejen blev samtidigt omdøbt til [[Skanderborgvej]]. Da den nye vej stod færdig, var vejen blevet udvidet så meget, at ejendomme på den tidligere Kongevejs nordre side, nu ville have ligget i Skanderborgvejs midterrabat. Hovedvej A10 var blevet omdannet fra en tosporet vej til en firesporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter og kostede staten hele 11.-12 millioner kroner. | |||
1970 var også året, hvor Viby blev en del af Aarhus Kommune, og med den nye hurtige indfaldsvej var det nu endnu nemmere at bosætte sig i et af de store nye blokområder, der blev opført i bydelen omkring 1970. | |||
=== Det nye torv === | |||
Man kunne godt fristes til at tro, at [[Viby Torv]] er en gammel sag, hvor torvedage fandt sted i en svunden tid. Men lige som Viby Centret og Skanderborgvej har det store torv blot godt 50 år på bagen. Før vejudvidelsen var der bebygget på det trekantede areal syd for nuværende Skanderborgvej, langs gadestykket Viby Torv og [[Kirkevej]]. Ud til Kongevej lå eksempelvis både en servicestation, [[Hotel Viby]], sygekassen og en blomsterforretning. Disse og andre bygninger blev nedrevet, og grunden er i dag stadig ubebygget og fungerer som parkeringspladser. Viby Torv blev anlagt som en større superellipseformet parkeringsplads, brostensbelagt og med et mindre grønt græsområde i midten. | |||
===Kvindeegen=== | |||
På parkeringspladsen ud for [[Viby Kirke]] findes et ældre egetræ, der fik lov til at overleve den store bymodernisering. Egetræet bliver kaldt Kvindeegen og blev plantet i 1916 af Dansk Kvindesamfunds Viby Kreds for at markere, at kvinder i Danmark året før havde fået stemmeret. Rundt om i landet findes i dag flere af disse Kvindeege. Men idéen kommer fra Viby. Ifølge kilder skulle det nemlig være fru Petrine Jensen, der i første omgang stillede forslaget ved et formandsmøde i Dansk Kvindesamfund. Petrine Jensen var, ud over at være aktiv i Dansk Kvindesamfund, gift med redaktøren ved [[Aarhus Amtstidende]], [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]]. Parrets boede i den store villa på [[Bjørnbaksvej 1]], som tidligere havde fungeret som Bjørnbaks højskole, og herfra blev store tanker realiseret i både ord og handlinger. | |||
== Demografi == | == Demografi == | ||
