73
redigeringer
4. juli katastrofen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Eksplosion.jpg|thumb| | [[Fil:Eksplosion.jpg|thumb|300px|Eksplosionen 4. juli 1944]] | ||
==== | ==== Indledning til katastrofen ==== | ||
I de sidste år af besættelsen var [[Aarhus Havn]] blevet af central strategisk betydning for den tyske værnemagt, der blandt andet brugte den som en vigtig udskibningshavn af våben og ammunition til Norge. I takt med at de allierede fik overtaget i luftrummet var det blevet for farligt for tyskerne, at sejle direkte til Norge fra de nordtyske havne. Derfor blev forsyninger, først sendt til Aarhus med tog for dernæst at blive sendt med skib videre til Norge. Dette medførte til en voldsom trafik af omlastning af især ammunition – et meget farligt arbejde, der hovedsageligt blev udført af danske havnearbejdere. | I de sidste år af besættelsen var [[Aarhus Havn]] blevet af central strategisk betydning for den tyske værnemagt, der blandt andet brugte den som en vigtig udskibningshavn af våben og ammunition til Norge. I takt med at de allierede fik overtaget i luftrummet var det blevet for farligt for tyskerne, at sejle direkte til Norge fra de nordtyske havne. Derfor blev forsyninger, først sendt til Aarhus med tog for dernæst at blive sendt med skib videre til Norge. Dette medførte til en voldsom trafik af omlastning af især ammunition – et meget farligt arbejde, der hovedsageligt blev udført af danske havnearbejdere. | ||
| Linje 13: | Linje 12: | ||
Mindre end en uge efter indtraf katastrofen. | Mindre end en uge efter indtraf katastrofen. | ||
==== En regn af projektiler og granater ==== | |||
[[Fil:Jernstykke.jpg|thumb|300px|Sådanne jernstykker fløj den 4. juli helt op i Sdr. Allé]] | |||
Den 4.juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig. | Den 4.juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig. | ||
| Linje 21: | Linje 22: | ||
Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen – helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol som en patient netop havde forladt. | Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen – helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol som en patient netop havde forladt. | ||
Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt være. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 tons ammunition, og kunne hvis det eksploderede have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden. | Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt være. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 tons ammunition, og kunne hvis det eksploderede have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden. | ||
==== Tabene ==== | |||
[[Fil:Begravelse.jpg|thumb| | [[Fil:Begravelse.jpg|thumb|300px|Søretog for de omkomne ved 4. juli katastofen. Ligtog på Viborgvej]] | ||
Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 28 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen. | Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 28 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen. | ||
| Linje 33: | Linje 34: | ||
Det er uvist hvor mange tyskere, der blev dræbt i sekunderne efter eksplosionen. Det officielle tal lyder på 3 dræbte, mens det reelle sandsynligvis er højere. | Det er uvist hvor mange tyskere, der blev dræbt i sekunderne efter eksplosionen. Det officielle tal lyder på 3 dræbte, mens det reelle sandsynligvis er højere. | ||
==== Efterspil ==== | |||
Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog, at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr. samtidig med, at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund. | Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog, at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr. samtidig med, at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund. | ||
| Linje 42: | Linje 43: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Århus Stiftstidende 5/7 1944, 30/7 1944 | * Århus Stiftstidende 5/7 1944, 30/7 1944 | ||
* Demokraten 5/7 1944, 30/7 1944 | * Demokraten 5/7 1944, 30/7 1944 | ||
