11.457
redigeringer
Viby: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Skoler
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary |
(→Skoler) |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
[[Fil:Viby Skole læreudflugt, 1914, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Viby Skole lærerudflugt i 1914]] | [[Fil:Viby Skole læreudflugt, 1914, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Viby Skole lærerudflugt i 1914]] | ||
=== Skoler === | === Skoler === | ||
Viby | Skolehistorien i Viby går langt tilbage i tiden. Den første skoleholder eller lærer, som vi kender til, blev kaldt Jakob Skolemester, og han lejede to fag hus hos Poul Jensen, hvor han holdt skolestue. Et hus i to fag var meget beskedent. Det er usikkert, hvornår byen første gang fik noget, der kan betegnes som en skole, men vi ved, at der i 1676 blev opført en skolebygning på en plads nord for byens kirke. Her blev Vibys børn undervist indtil 1780, da skolen flyttede til “det hus på Viby kirkefortov”, som var blevet opført på initiativ af en præsteenke nogle år tidligere, og som nu kom til at fungere som Viby Skole. | ||
==== En enke i kontrakten og en drikfældig degn ==== | |||
I første halvdel af 1700-tallet var skoleforholdene i Viby ikke synderligt gode, og i en periode havde landsbyen slet ingen lærer. Lønnen lå på én skilling om ugen pr. barn, men da bøndernes børn ofte skulle hjælpe til derhjemme, blev de kun sendt i skole i kortere perioder, hvilket betød, at lønnen var svær at leve af. Det lykkedes dog at få ansat Rasmus Lund Jensen, men han måtte snart sagsøge gårdmændene for at få de fastsatte ydelser i rug og byg, som gårdene skulle levere til skolen. Og så var han angiveligt kun blevet antaget til lærerstillingen på den betingelse, at han giftede sig med forgængerens enke og dermed påtog sig forsørgelsen af hende. | |||
De økonomiske forhold var altså ikke for gode, og da en ny lærer blev ansat i 1735, var det ikke kun økonomien, den var gal med. Læreren, som også besad stillingen som degn, havde nemlig i 1744 besøg af biskoppen, som påtalte, at læreren “blev alvorligen sat i Rette med Udsigt til Afsættelse, om han ej forbedrede sig”. Der blev udtrykt bekymring over de “elendige Skoleforhold”, og så var der blevet klaget over “Degnens Svir og Dobbel”, altså hans hang til alkohol og hasardspil. Om forholdene blev bedre vides ikke, men han blev angiveligt i stillingen indtil 1759. | |||
==== Da Viby fik endnu en lærer ==== | |||
I 1800-tallet fik skolen en lærer, som blev omtalt i positive vendinger. Ifølge pastor Steenbergs protokol fandtes der således næppe “nogen flittigere og samvittighedsfuldere Skolelærer end Holm i Viby”. I.C. Holm kom til skolen i 1814, og han besad stillingen indtil 1840. Holm blev dermed også ansvarlig for at indføre den nye almueskolelov af 1814 på skolen. Loven medførte, at bønderbørnene fik pligt til at deltage i undervisningen, fra de var syv år og indtil konfirmationsalderen. | |||
Nu blev der brug for mere plads, og skolen blev udbygget med to læsestuer samt et værelse til en andenlærer. Den første andenlærer kom til, efter [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1855 var blevet ansat som skoleholder. Bjørnbak var en mand med stærke holdninger, og ham vender vi tilbage til i næste uge, men historien lyder, at det ikke altid var nemt at være hans andenlærer. Skoleholderen og andenlæreren skulle nemlig selv blive enige om fordelingen af arbejdet. Samtidig var andenlærerens løn ikke noget at prale af, og i de første ti år var der over fem forskellige andenlærere ansat på skolen. Sogneforstanderskabet besluttede derfor i 1866, at forholdene skulle forbedres, og andenlæreren fik herefter et tillæg på 100 rigsdaler om året. En gift mand kunne nu leve af lønnen, og de efterfølgende andenlærere blev i stillingen i væsentligt længere tid. | |||
==== En grå, en hvid, og en rød skole ==== | |||
I 1874 var antallet af elever vokset så meget, at det blev nødvendigt at opføre “den grå skole”, og sognerådet vedtog at opkøbe et jordstykke til formålet. Den nye bygning havde fire klasseværelser og en bolig til førstelæreren, men ved indgangen til 1900-tallet var elevtallet igen vokset, og i 1906 blev “den hvide skole” opført på Kongsbakken vest for kirken. Den villainspirerede skole tegnet af arkitekt [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|Ludvig A. Petersen]] har siden udgjort kernen i det, vi i dag kender som [[Viby Skole]]. Her var gymnastiksal, men ingen badeforhold. Petersen var i øvrigt på dette tidspunkt Aarhus’ go-to-arkitekt, når det kom til skolebyggerier. Udover skolen i Viby har han også lagt streger til [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] ved [[Ingerslevs Plads]], samt skolerne på [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevard]], [[N.J. Fjordsgades Skole|N.J. Fjordsgade]], [[Samsøgades Skole|Samsøgade]], [[Finsensgades Skole|Finsensgade]] (i dag [[N. Kochs Skole]]) og [[Læssøesgade Skole|Læssøesgade]]. | |||
Befolkningstallet i Viby steg igen efter 1906, hvor FDB’s fabrikker trak nye familier til byen, og i 1915 blev “den røde skole” indviet. “Den røde skole” blev bygget syd for kirken, og det var under udgravningen til denne bygning, at der blev fundet rester fra en kongsgård. Den nye bygning havde et baderum, så eleverne fra “den hvide skole” kunne nu løbe over gården og blive skyllet efter gymnastik. | |||
==== Vibys mange skoler ==== | |||
Behovet for mere skoleplads blev ved med at vokse, og i 1928 blev [[Rosenvangskolen]] indviet. Her skulle 250 elever fordeles på otte klasselokaler og nogle speciallokaler. Omkring ti år senere var tallet steget til 500 elever fordelt på 20 klasser. I 1943 måtte alle disse elever flyttes til Viby Skole, da tyskerne besatte Rosenvangskolen. Først i januar 1946 kunne lærere og elever vende tilbage til Rosenvangskolen. | |||
I 1952 fik Viby endnu en skole, da [[Vestergårdsskolen]] blev opført på Viby Vestergårds jorder. Det var planen, at Vestergårdsskolen skulle overtage eleverne fra Viby Skole, som derefter skulle afvikles, men sådan gik det ikke. Elevtallet på Vestergårdsskolen voksede hurtigt, og gjorde det klart, at Viby Skole alligevel ikke kunne undværes. | |||
I 1960’erne og 1970’erne fik Viby endnu flere skoler. Først med [[Viby Amtsgymnasium og HF|Viby Amtsgymnasium]], som i 1967 blev etableret som landets første amtsgymnasium, derefter åbnede [[Søndervangskolen]] i 1969, og i 1973 blev [[Anneksskolen]] på [[Rudolfgårdsvej]] indviet. Anneksskolen lukkede efter ti år. | |||
=== Forretninger === | === Forretninger === | ||
