73
redigeringer
Vejen bag om byen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:Aarhus mølleport.jpg|thumb|350px|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]] | [[Fil:Aarhus mølleport.jpg|thumb|350px|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]] | ||
I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”[[Spanien]] førte en nydelig spadserevej op forbi kirkegården til Frederiksport, en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen". | |||
Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret tidende fra 1885, er ”vejen bag om byen”, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved byens porte skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion), af de varer der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri havde bedre chancer for at blive velhavende end andre. | Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret tidende fra 1885, er ”vejen bag om byen”, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved byens porte skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion), af de varer der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri havde bedre chancer for at blive velhavende end andre. | ||