10.897
redigeringer
Aarhus Byting: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhus Byting''' var Aarhus | '''Aarhus Byting''' var [[Aarhus Købstadskommune|Aarhus Købstads]] lokale domstol i første instans. I anden instans var [[Aarhus Rådstue]], der ligeledes var en lokal domstol. | ||
Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget. | Bytinget opstod tidligt i middelalderen, da Danmarks købstæder - herunder Aarhus - blev udskilt fra herrederne som selvstændige retskredse. Den dømmende myndighed blev oprindeligt udøvet af borgerne, men blev senere ledet af [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfogeden]]. Efter indførelsen af et [[Rådmænd i Aarhus|råd]] i hver af de danske købstæder blev det almindeligt, at bytinget beklædtes af foged og råd i forening. I 1600-tallet blev byfogeden enedommer på bytinget. | ||
I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i | I kompetencemæssig henseende var forholdet mellem bytinget og den anden domstol i købstaden, [[Aarhus Rådstue|rådstueretten]], uafklaret og varierede i øvrigt fra by til by. Efter nedlæggelse af magistraten (borgmester og råd) i de fleste af købstæderne i 1600- og 1700-tallet og efter nedlæggelse af de resterende rådstueretter i 1805 blev bytinget den eneste domstol i købstæderne. Ved Retsplejeloven af 1916, der trådte i kraft i 1919, ændredes betegnelsen '''byting til byret'''. | ||
Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret. | Den akkusatoriske procesform, som blev brugt i Danmark frem til slutningen af 1700-tallets, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret. | ||