Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 7: Linje 7:
Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder. N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sct. Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på De gamles Hjems plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.
Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder. N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sct. Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på De gamles Hjems plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.


=== Havekolonierne ===
=== Nationalhaverne i Aarhus ===


Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.
Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.
Linje 13: Linje 13:
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' købte Uldall 30 tdr. land af gården Kathrinebjerg ved [[Randers Landevej]] og fra dette tidspunkt optrådte N. Uldall som driftsleder for virksomheden. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet.
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' købte Uldall 30 tdr. land af gården Kathrinebjerg ved [[Randers Landevej]] og fra dette tidspunkt optrådte N. Uldall som driftsleder for virksomheden. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet.


I 1908 kom der en udstykning ved [[Frydenlundsvej]] ([[Mågevej]] og [[Hejrevej]]). Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].
I 1908 kom der en udstykning ved [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det senere [[Fuglebakken|Fuglebakkekvarter]].  
 
Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].


Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.
Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.