10.894
redigeringer
Nicolaj Hald (1828-1894): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Født 6. november 1828 i Aarhus, død 24. juli 1894 i Aarhus. | Født 6. november 1828 i Aarhus, død 24. juli 1894 i Aarhus. | ||
Søn af gørtler Anders Hald og hustru Kierstine Jensen. | |||
Gift med Nicoline Chirstine Hald, født 5. marts 1828 i Nørresundby, død 17. februar 1900 i Aarhus, datter af rebslager Lars Rasmussen Hald og hustru Christiane Nielsdatter. | Gift med Nicoline Chirstine Hald, født 5. marts 1828 i Nørresundby, død 17. februar 1900 i Aarhus, datter af rebslager Lars Rasmussen Hald og hustru Christiane Nielsdatter. | ||
===Halds karriere=== | ===Halds karriere=== | ||
I det aarhusianske håndværkerliv, som det udfoldede sig i sidste halvdel af 19. århundrede, blev Hald en central skikkelse. I 1865 blev han valgt til [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] bestyrelse, hvor han virkede til sin død, siden 1882 som formand. Om hans position i foreningen skrev [[Rasmus Berg]] i jubilæumsskriftet fra 1898: | I det aarhusianske håndværkerliv, som det udfoldede sig i sidste halvdel af 19. århundrede, blev Hald en central skikkelse. I 1865 blev han valgt til [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens]] bestyrelse, hvor han virkede til sin død, siden 1882 som formand. Om hans position i foreningen skrev [[Rasmus Berg]] i jubilæumsskriftet fra 1898: | ||
: ''»Af foreningens veteraner har dog måske ingen kunnet glæde sig ved større tillid og sympati end gørtler Hald. Hans brede humor og den djærve gemytlighed, han rådede over, var altid velgørende og virkede ofte som bølgedæmper, når sindene var i oprør. Hans jævne henstilling: »Herregud, lad os nu huske, at vi alle sammen er håndværkere«, var i reglen tilstrækkeligt til at få fællesskabsfølelse til at blive stærkere end de tilfældigt rådende indre tvistigheder«.'' | : ''»Af foreningens veteraner har dog måske ingen kunnet glæde sig ved større tillid og sympati end gørtler Hald. Hans brede humor og den djærve gemytlighed, han rådede over, var altid velgørende og virkede ofte som bølgedæmper, når sindene var i oprør. Hans jævne henstilling: »Herregud, lad os nu huske, at vi alle sammen er håndværkere«, var i reglen tilstrækkeligt til at få fællesskabsfølelse til at blive stærkere end de tilfældigt rådende indre tvistigheder«.'' | ||
