11.885
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 16: | Linje 16: | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 48''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 48''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Butikker'']] | ||
==Hjemsted for Århus Stiftstidende== | ===Hjemsted for Århus Stiftstidende=== | ||
Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad kan vi se, at der på matriklen for Mejlgade 48 i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand Jørgen Jensen Bernts. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. | Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad kan vi se, at der på matriklen for Mejlgade 48 i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand Jørgen Jensen Bernts. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. | ||
Linje 25: | Linje 25: | ||
Indtil 1901, hvor ejendommen på [[Kystvejen 25]] blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer. | Indtil 1901, hvor ejendommen på [[Kystvejen 25]] blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer. | ||
== Nye ejere – nye tider == | === Nye ejere – nye tider === | ||
I 1867 – efter 55 år i spidsen – overlod A.F. Elmquist avisen og trykkeriet til sin søn, Harald F. Elmquist. Under Harald Elmquists tid gennemgik ejendommen forandringer med hustruen Karen som primus motor. Allerede i overtagelsesåret 1867 blev facaden helt ombygget efter tegninger fra kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der senere kom til at stå bag prominente bygningsværker som [[Skt. Clemens Bro]] og [[Skt. Pauls Kirke]]. Bindingsværksfacaden forsvandt til fordel for en pudset facade med pilastre, friser og rosetter. Fru Elmquist fik også indrettet en ”riddersal” i den gamle gård, ligesom den lille have fik tilført søjler, statuer og springvand. På trods af det fornemme udtryk som haven og bygningens interiør nu fik, var det ikke gode tider for avisen, der mistede abonnenter og dermed penge. | I 1867 – efter 55 år i spidsen – overlod A.F. Elmquist avisen og trykkeriet til sin søn, Harald F. Elmquist. Under Harald Elmquists tid gennemgik ejendommen forandringer med hustruen Karen som primus motor. Allerede i overtagelsesåret 1867 blev facaden helt ombygget efter tegninger fra kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der senere kom til at stå bag prominente bygningsværker som [[Skt. Clemens Bro]] og [[Skt. Pauls Kirke]]. Bindingsværksfacaden forsvandt til fordel for en pudset facade med pilastre, friser og rosetter. Fru Elmquist fik også indrettet en ”riddersal” i den gamle gård, ligesom den lille have fik tilført søjler, statuer og springvand. På trods af det fornemme udtryk som haven og bygningens interiør nu fik, var det ikke gode tider for avisen, der mistede abonnenter og dermed penge. | ||
Linje 32: | Linje 32: | ||
I 1901 blev grunden mod kystvejen frasolgt for 50.000 kr., og her blev Kystvejen 25 opført. Året efter kunne smedemester [[Marius Henrik Christiansen Jæger|M.H. Jæger]] flytte sin [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik|virksomhed]] til ejendommen på Mejlgade 48, hvor han etablerede sin første egentlige fabrik, der især blev berømmet for pengeskabsproduktion. Ved Jægers overtagelse af ejendommen blev baghuset nedrevet og der blev i stedet opført et større værkstedsbygning. Samtidigt blev stueetagens butiksfacade indsat. | I 1901 blev grunden mod kystvejen frasolgt for 50.000 kr., og her blev Kystvejen 25 opført. Året efter kunne smedemester [[Marius Henrik Christiansen Jæger|M.H. Jæger]] flytte sin [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik|virksomhed]] til ejendommen på Mejlgade 48, hvor han etablerede sin første egentlige fabrik, der især blev berømmet for pengeskabsproduktion. Ved Jægers overtagelse af ejendommen blev baghuset nedrevet og der blev i stedet opført et større værkstedsbygning. Samtidigt blev stueetagens butiksfacade indsat. | ||
== Fredning == | === Fredning === | ||
I 1970 blev Mejlgade 48 fredet. Det var flere forskellige kultur- og fredningsværdier, der spillede ind i beslutningen om fredningen af Elmquist gamle gård. | I 1970 blev Mejlgade 48 fredet. Det var flere forskellige kultur- og fredningsværdier, der spillede ind i beslutningen om fredningen af Elmquist gamle gård. | ||