958
redigeringer
Mejerier i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. | I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. | ||
I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. | I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger ([[FDB fabrikkerne|FDB]]) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. | ||
I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. | I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. | ||
