958
redigeringer
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary Tag: Manuel tilbagerulning |
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 40: | Linje 40: | ||
I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag. | I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede [[Viby Børnehave]], så børnene kunne blive passet mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig i dag. | ||
I 1970 begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. Fabrikkerne blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter. | |||
== Demografi == | == Demografi == | ||
Linje 52: | Linje 54: | ||
=== Hovedvejsudvidelsen i 1970 === | === Hovedvejsudvidelsen i 1970 === | ||
Første del af Hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Hovedvej A10 blev omdannet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter, og kostede staten hele 11.-12. mio. kroner. Anlæggelsen medførte store ekspropriationer i centrum af Viby, hvor store dele af den gamle Viby landsby blev nedrevet. | Første del af Hovedvejsudvidelsen i det centrale Viby blev gennemført og færdiggjort i 1970 efter to års anlægstid. Hovedvej A10 blev omdannet fra en 2-sporet vej til en 4-sporet vej gennem Viby centrum til [[Ormslevvej]]. Den nye hovedvejsstrækning var 650 meter, og kostede staten hele 11.-12. mio. kroner. Anlæggelsen medførte store ekspropriationer i centrum af Viby, hvor store dele af den gamle Viby landsby blev nedrevet. Nu begyndte byudviklingen for alvor at tage fart. Nye boligområdet skød frem, og det samme gjorde nye erhvervsmuligheder. Samme år som hovedvejen blev udvidet, blev Viby en del af Aarhus Kommune, og det blev i stigende grad en populær og attraktiv by at flytte til. Det var også i 1970 at Viby Centret åbnede. | ||
Mens vejarbejdet havde stået på, havde det været muligt at parkere på en del af hovedvejen. Dette ophørte naturligt i forbindelse med åbningen af vejen i oktober 1970. | Men udviklingen medførte som nævnt også, at flere huse i bydelen blev revet ned, blandt andet fordi behovet for offentlige parkeringspladser voksede. Mens vejarbejdet havde stået på, havde det været muligt at parkere på en del af hovedvejen. Dette ophørte naturligt i forbindelse med åbningen af vejen i oktober 1970. | ||
=== Kvarterer i Viby === | === Kvarterer i Viby === |