Paradisgade: Forskelle mellem versioner

I 1910 fik Paradisgade, som den første i Aarhus, chaussébrolægning.

Gadens paradisiske karakter (i hvert fald for slikmunde) understreges af det, der er blevet kaldt dens ”tredje institution”, efter skolen og håndværkerforeningen, nemlig ”vaffelmutter” [[Nielsine Nielsen]], der i foråret 1909 åbnede sin slikbutik i [[Paradisgade 1]] på hjørnet til Studsgade. Fra starten var slikfigener specialet (figener klemt flade, dyppet i sirup og sat på en pind), men fra 1913 kom der isvafler til. Fra slutningen af 1930’erne blev Vaffelbageriet videreført af hendes søn H. Rosenlund Nielsen, der drev butikken indtil lukning i 1968.

1867-68 opførte Aarhus Håndværkerforening en bygning på [[Paradisgade 3]], bl.a. indrettet med en stor festsal, restaurant og keglebaner. Bygningen var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den natten til 4. december 1944 blev udsat for schalburgtage, da en bombe sprang ved den side af bygningen, der gik ud mod [[Borggade]]. Resultatet var omfattende: En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende Borggade og Nørregade.

Bygningen blev taget godt imod: Kong Christian, der i forbindelse med sit besøg lovede at støtte stiftelsen, når opførelsen stod færdig, donerede i 1867 således 200 rigsdaler til stiftelsen. Ligeledes i [[Århus Stiftstidende]] lykønskes håndværkerforeningen 11. december 1866 med den nyopførte bygning, der kaldes ”et smukt Vidnesbyrd om, hvad selv smaa Kræfter ved Enighed, Udholdenhed og en god Bestyrelse formaaer at udrette”. Paradisgade 5-7 er i dag fredet.

*[[Paradisgade 1-3]]

*[[Paradisgade 10]]