Stadsarkitektens byplaner og byggerier: Forskelle mellem versioner

Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i [[Egnsplankommissionen|kommissionsarbejde]] om [[Egnsplan for Stor-Aarhus|egnsplanen]] med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af [[Aarhus Byråd]] og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]] sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Hjortshøj]], [[Skødstrup]] og [[Løgten]]. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved [[Elev]], [[Lisbjerg]], [[Skejby]], [[Terp]], [[Ølsted]] og [[Vejlby|Vejlby Vest]]. Dertil kom [[Hasselager]], [[Malling]], [[Mårslet]] og [[Trige]].