10.897
redigeringer
Mejlgade 35: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden". | Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden". | ||
Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning. | Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning, der brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning. | ||
I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget. | I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget. | ||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde. | Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde. | ||
Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor | Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor gaden skulle munde ud i [[Rykind]]. Herefter skulle den fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til den ramte [[Nørregade]]. | ||
Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse: | Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse: | ||