9.515
redigeringer
Poul Martin Møllers Vej 1-95: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. | '''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. | ||
===Krise og bolignød i 1920’erne=== | === Krise og bolignød i 1920’erne === | ||
Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråd|byrådets]] beslutning, om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger, var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød. | Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråd|byrådets]] beslutning, om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger, var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under! | Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under! | ||
=== | === Et hurtigt arbejdende byråd === | ||
Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej. | Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre. | Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre. | ||
===Fælles toilet og én vandhane=== | === Fælles toilet og én vandhane === | ||
Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand. | Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand. | ||
Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen. | Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen. | ||
Efter afholdelse af licitation og godkendelse i boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejderne med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger. | |||
== Poul Martin Møllers Vej 1-95 på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Poul+Martin+M%C3%B8llers+Vej}} | {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Poul+Martin+M%C3%B8llers+Vej}} | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926 | * Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926 | ||
* Aarhus Kommunes beretning 1986. | |||
